Ideen
Mangler du en hjemmeside til din kunst eller er din hjemmeside forældet?
Kunstnerhjemmesiden gør det overskueligt at få lavet din nye hjemmeside.
Ideen er:
FÅ HURTIGT EN NEM, BILLIG,
INDBYDENDE OG SÆLGENDE HJEMMESIDE
Og hvad mener jeg så med det?
Hurtigt
- Du er kørende med en fuldstændig hjemmeside efter max 5 arbejdsdage.
- Det kan gøres så hurtigt og så billigt, da der er tale om en forholdsvis standardiseret kunstnerhjemmeside bygget op efter denne eksempelside.
- Hjemmesiden kan naturligvis tilpasses dine ønsker.
Nem hjemmeside
- Du skal kun aflevere tekster og billeder – intet andet. Du får en struktureret guide med over 50 gode råd, der præcist viser, hvad der vil være godt at aflevere, herunder hvad fx gallerier og kunstforeninger lægger vægt på.
Der er 2 modeller:- Aflever blot hvad du allerede har af egnede tekster og billeder, fx fra en brochure. Så plukker Kunstnersiden i teksterne og sætter struktur på og du er hurtigt i gang. Selv billederne fra brochuren vil ofte kunne bruges.
- Udfyld skemaerne i guiden. Det tager noget længere tid, men til gengæld styrer du selv alle detaljerne på hjemmesiden.
- Der er et eksempel på en færdig kunstnerhjemmeside, som du kan tage udgangspunkt i.
- Du får en lille guide på dansk, der i enkle trin med illustrationer vejleder dig til at vedligeholde tekster og billeder.
- Hvis du hellere vil have mig til at opdatere hjemmesiden, er det også muligt. Eller vi kan starte med sidemandsoplæring.
- Systemet indeholder danske vejledninger og gratis dansk support
Du får hjemmesiden til kommentering inden den udgives.
Billig hjemmeside
- Hjemmesiden er en engangsinvestering på størrelse med hvad en lille annonce koster i en lokalavis.
- Der ikke noget abonnement og dermed ingen binding, hvis du vælger basisløsningen uden eget domæne.
Hjemmesiden skal således ikke have mange besøg, før investeringen er tjent hjem.
Din investering er tjent hjem efter:
- Blot 1 aftale med en kunstforening, som jo har et mindstekøb.
- Ganske få ajourføringer, som du nu nemt selv kan udføre.
Indbydende hjemmeside
Først og fremmest får du en hjemmeside der præsenterer dig og din kunst indbydende og overskueligt, så fx gallerier og kunstforeninger nemt kan finde det, de leder efter, for at kunne vurdere, om de vil invitere dig til at udstille.
En vigtig ting - og endnu vigtigere for kunstnere - er at hjemmesiden viser, at du har fuldstændig styr på farvesammensætningen og at den afspejler stemningen i dit brand. Du får hjælp til at få din personlige farvepalette, som du kan læse om her.
Du får desuden:
- Et moderne og professionelt design der giver et godt førstehåndsindtryk.
- Hjemmesidens farver sættes op efter din personlige farvepalette, som matcher din kunst.
- En rød tråd gennem hjemmesiden i fx struktur, design, layout og indhold, hvilket giver dig troværdighed.
- En hjemmeside der automatisk tilpasser sig PC, tablet og mobil. Det betyder bl.a. at besøgende ikke skal bladre sidelæns på telefonen for at se hele siden.
- Der er adgang til over en million gratis billeder, så stort set alt kan illustreres med billeder.
- Hjemmesiden kan findes af Google - på netop dine stærke sider.
- Hjemmesiden får den besøgende til at føle sig tryg, så der ikke skabes en psykologisk barriere. Tillid er en forudsætning for et salg. Der findes fx disse virkemidler:
- En seriøs og professionel hjemmeside med værdifuldt indhold og hvor det er tydeligt, hvad formålet er med hjemmesiden.
- Det er nemt at navigere rundt overalt på hjemmesiden via dens struktur og design.
- Man skal kunne se og læse, at der er et menneske af kød og blod bag kunsten - meget gerne med billeder af dig.
- Tydelige kontaktoplysninger i bunden af hver side.
Sælgende hjemmeside
Hjemmesiden skal sælge dig og din kunst. Kunstnersiderne er bygget op efter AIDA-modellen, som er en kommunikationsmodel - en salgstragt - der ofte bruges i reklamebranchen:
- Attention:
Opmærksomheden fanges via hjemmesidens titel og topbilledet. Google viser hjemmesidens titel. - Interest:
Interessen fanges blandt andet via hjemmesidens overskrifter, billeder og billedtekster. Desuden bruges meta-beskrivelsen, som vises i Google. - Desire:
Der skal opstå et ønske om at eje eller udstille din kunst. Det skal brødteksterne sørge for. - Action:
Til sidst skal hjemmesiden opfordre til en handling. Fx at kunden eller galleriet kontakter dig. Opfordringen gives via knapper, links og kontaktformularer.
Attention og Interest starter allerede i Googles søgeresultat. Se billedet nedenfor hvordan man kan få Google til at bidrage med Attention og Interest.
Justeringer
Hvis du allerede nu ved, at du vil have flere sider eller flere sektioner, kan det også lade sig gøre. Det koster blot lidt mere.
Hjemmesiden er fremtidssikret
- Du ejer selv hjemmesiden.
- Hjemmesiden er nem at vedligeholde i et Intuitivt og nemt CMS på dansk.
- Hjemmesiden kan let udbygges med fx eget domæne, domæne-mails og cookie-håndtering.
- Du kan tilføje et ubegrænset antal sider, sektioner, billeder mm.
- Du kan udbygge med kundeudtalelser, nyhedsbreve, videoer mm.
- Det er også nemt at flytte rundt på sider, sektioner og elementer.
- Den er bygget på nyeste teknologi.
Hjemmesiden bliver bygget op efter de bedste principper for hjemmesider. Læs om dem i "Den gode hjemmeside".
Hjemmesiden bygges i et engelsk CMS-system i en dansk udgave. CMS-systemet hedder Bricksite. Bricksite leverer dansk support.
Hjemmesiden indeholder et cookie-banner som er nok, hvis hjemmesiden kun lægger cookies i kategorien Nødvendige. Hvis du ønsker en rigtig cookie-samtykke-dialog, kan du opgradere til en hjemmeside med eget domæne.
Next step
Det kan være godt nok at starte med en basis hjemmeside for hurtigt at få din kunst synlig.
Jeg vil dog helt klart anbefale dig hurtigt at opgradere til vores løsning med eget domæne, da det giver dig 4 fordele:
- Din hjemmeside bliver langt nemmere at finde i Google. Det betyder, at fx gallerier og kunstforeninger selv kan finde dig uden at du først giver dem din hjemmesideadresse.
- Du får en professionel cookiehåndtering, der efterlever reglerne. Der er mange og strikse krav og bøderne er tårnhøje for ikke at efterleve reglerne.
- Din hjemmeside får et SSL-certifikat og transmitteres dermed krypteret.
- Domænenavnet indgår både i hjemmeside- og mailadressen og gør, at du fremtræder mere forretningsorienteret.
Læs mere om fordele og ulemper med og uden domæne.