Hvad betyder domæne?
Et domæne er dit unikke navn på internettet, fx din hjemmesides navn.
Det er således det, som de besøgende skal skrive i adressefeltet i deres browser, for at lande på netop din hjemmeside.
"www.kunstnersiden.dk” er domænet på denne hjemmeside.
Et domæne er i virkeligheden blot en genvej til en IP-adresse. Alle hjemmesider ligger på en server, og disse servere har alle deres egne unikke adresser, nemlig IP-adresser. En IP-adresse kan fx se således ud: "188.43.3.217".
Ideen med domæner er derfor opstået, fordi det er nemmere at huske et navn end en IP-adresse. Der findes ikke 2 ens IP-adresser og der findes ikke 2 ens domæner.
Hvad er et domænenavn?
Et domæne består altid af et domænenavn og en domæneendelse.
Domænenavnet er det i URL'en, der står mellem ”www” og domæneendelsen. Fx er "kunstnersiden" domænenavnet og ".dk" er domæneendelsen.
Et domænenavn kan også være det navn, der står efter @ i email-adresser.
Kan man undvære domæner?
Ja, du kan godt have en hjemmeside liggende under et fælles domæne, sammen med mange andre hjemmesider.
Fx kan man have gratis hjemmesider hos Bricksite - de hedder så noget i retning af "web.bricksite.net/ym7q/organisk-kunst/".
På samme måde kan din email-adresse ligge på et fælles domæne, fx "michaelkofod@gmail.dk".
Læs om fordelene ved at have sit eget domæne.
Kunstnersiden tilbyder både hjemmesider på eget domæne og uden eget domæne. Eget domæne kræver abonnement hvorimod hjemmesider uden eget domæne benytter CMS'et gratis.