Kunstnersiden


  • Velkommen
  • Ydelser
    • Kunstnerhjemmeside
    • Ekstra funktioner
    • Vedligeholdelse
    • Sidemandsoplæring
    • Klargøring af billeder / Produktvideoer
    • Bliv synlig andre steder
  • Priser
  • Få svar på alle dine spørgsmål
  • Den gode hjemmeside
    • Indholdsfortegnelse
    • Generelt
    • Planlægning
    • Fysisk struktur
    • Logisk struktur
    • Konkrete sider
    • Design
    • Layout
    • Tekster og sprog
    • Tillid og tryghed
    • Priser
    • Teknik
    • Omverdenen
    • Søgemaskineoptimering
    • Vedligeholdelse
  • Eksempler
    • Skabeloner
    • Billedbiblioteker
    • Billedbehandling
    • Farver
    • Skrifttyper
    • Bladringseffekter
    • Markøreffekter
    • Hjemmesider
  • Om Kunstnersiden
  • Kontakt

Bliv synlig - Tiltræk kunder - Sælg mere





Den gode hjemmeside



Planlægning



Rul direkte til afsnittet ved at trykke på et af billederne herunder



Formål



Persona



Planlæg dine søgetermer



Lovkrav



Formål



Hvorfor du skal have en hjemmeside



Push- og pull-marketing



Kan annoncer og sociale medier så ikke bruges?



Din hjemmeside har 3 primære opgaver



Hvorfor du skal have en hjemmeside



En hjemmeside betyder fx at:

  1. Du kan findes.

  2. Kunder kan vende tilbage til dig igen og igen.
  3. Kunder kan få et samlet overblik over dine produkter.
  4. Kunder kan finde yderligere information.
  5. Du kan selv bestemme hvordan du vil præsentere dig og dine produkter.
  6. Du er – næsten gratis – synlig hele døgnet.
  7. Du har et fundament til al markedsføring.

1. Du kan findes

Kunder kan finde dig ved blot at google dig eller google dine produkter. Så med en hjemmeside er du aldrig ret langt væk fra dine kunder.


Men kunder menes også gallerier og kunstforeninger som forventer, at seriøse kunstnere kan findes på en hjemmeside.


Med internettets muligheder opsøger kunder selv de produkter, de er interesserede i. Dem der finder din hjemmeside, er således meget tættere på et køb end de tilfældige mennesker du rammer via annoncer eller på de sociale medier.


Selv verdens bedste kunst sælger kun, hvis den kan findes af kunderne.

2. Kunder kan vende tilbage til dig igen og igen

Kunder har brug for at se et produkt flere gange, inden de køber. De færreste gifter sig ved første blik.


Jo dyrere produktet er, jo mere skal kunden overbevises, og jo flere gange skal kunden se produktet.


Derfor skal det være nemt for kunden at finde dig igen og igen. Der er hjemmesiden velegnet, for det er et bestandigt medie, i modsætning til annoncer og opslag på sociale medier, som er flygtige og hurtigt forsvinder og glemmes.

3. Kunder kan få et samlet overblik over dine produkter

På din hjemmeside har du hele produktkataloget med alle dine produkter, varianter, forskellige priser med mere. Her kan kunden i ro og mag vælge blandt dine produkter.


I annoncer og på sociale medier kan du typisk kun præsentere et eller få produkter ad gangen, og kunden skal tage en beslutning om køb med det samme, for om lidt er annoncen og opslaget væk.

4. Kunder kan finde yderligere information

Kunden har nogle gange brug for yderligere information, inden han køber.


Specielt ved dyre produkter vil kunden gerne vide lidt mere om dig og virksomheden. Kan han stole på dig, hvad har du af ekspertise, hvad siger andre kunder, har du en fysisk adresse med mere.


Kunden søger tryghed inden beslutning om køb. Siden ”Om … ” er beregnet til at give tryghed til kunderne.


Kunder kan lære dig meget bedre at kende på en hjemmeside end på fx Facebook.

5. Du kan selv bestemme hvordan du vil præsentere dig og dine produkter

Du har hånds- og halsret over din hjemmeside. Du bestemmer selv 100 % hvordan du vil præsentere dig og dine produkter med fx indhold, struktur, design, layout, billeder med mere.


Kun din fantasi sætter begrænsninger for hvor lækkert du kan præsentere dig.


En hjemmeside kan det, som næsten al anden markedsføring ikke kan:

  • Give de besøgende præcis den information de søger.
  • Opbygge tillid og troværdighed - det er forudsætningen for næsten al handel.
  • Vejlede din kunde videre i købsprocessen.

6. Du er – næsten gratis - synlig hele døgnet

En hjemmeside er på en måde 2 ansatte, der arbejder for dig - endda gratis og hele døgnet:

  • Receptionist:
    Oplyser besøgende om dine kontaktoplysninger og tager imod emails.
  • Sælger:
    Præsenterer dine produkter og sælger dem med billeder og beskrivelser.

At få etableret en lille hjemmeside koster normalt ikke mere end en lille annonce i avisen.


I 2019 startede 70 % af alt salg i Danmark på internettet. Internettet har afløst telefonbogen.

7. Du har et fundament til al markedsføring

Al anden markedsføring du laver, kan og bør pege ind på din hjemmeside. Annoncer i avisen og andre steder, opslag på sociale medier, nyhedsbreve, visitkort, flyers og brochurer med mere bør alle linke til din hjemmeside.


Når du fx markedsfører et nyt produkt på Facebook, bør opslaget linke til produktbeskrivelsen på din hjemmeside, hvor der er plads til at beskrive produktet meget mere i detaljer og hvor den besøgende kan få mange flere informationer om dig og virksomheden.


Hvis du udgiver nyhedsbreve, så er det fra din hjemmeside, at de besøgende kan tilmelde sig. Og de nye produkter du beskriver i nyhedsbrevet, bør også linke ind til produktbeskrivelsen på din hjemmeside.


Det samme gælder, hvis du skriver blogs på andres hjemmesider eller udgiver artikler. Så bør disse linke til din hjemmeside.


Endelig kan din hjemmeside bruges til remarketing, altså hvor du fx på de sociale medier målretter reklamer mod personer, der tidligere har besøgt din hjemmeside.


Gå til toppen af afsnittet

Push- og pull-marketing



I dag snakker man om 2 typer marketing, push og pull.


For 20 år siden så man faktisk kun marketing som push.

Push-marketing

Push-marketing er når du selv sender din reklame eller dit budskab ud til modtageren.


Lidt groft kan man sige, at Push-marketing er reklamer du presser ned i halsen på tilfældige, uden du aner om de interesserer sig for dit produkt.


Push-marketing er den gammeldags markedsføring, hvor du annoncerer bredt i håb om at enkelte bider på, fx i aviser, bag på busser, tv-reklamer, opslag på sociale medier med mere.


Push-marketing virker i dag lidt irriterende på mange, da push afbryder det man er i gang med. Man bestemmer ikke selv hvornår man ser reklamen.


I dag kan du dog godt målrette dine reklamer mere intelligent. På fx Facebook, hvor du kan bruge Facebooks detaljerede kendskab til sine brugere til at målrette reklamen.


Push-marketing har den fordel, at du også rammer mennesker, der ikke har et erkendt behov for dine produkter.

Pull-marketing

Med internettets muligheder for informationssøgning, opsøger kunder selv viden om de produkter, de er interesserede i. Her finder kunden dig – det er ikke dig der finder kunden.


Det betyder – i modsætning til push-marketing – at kunden skal have et erkendt behov for dine produkter, inden han leder efter dig.


Her er din opgave at fremstå som eksperten, den med de bedste produkter, den med de billigste ydelser, den mest troværdige og så videre.


Det gør du ved at fremstå – og bevise – at du er den rigtige leverandør. Beskrive dig selv og dine produkter på bedste vis, og bevise det med fx kundeudtalelser, stjerner på Trustpilot med mere.


Det er altså vigtigt at præsentere godt indhold på fx din hjemmeside, i blogs, i artikler med mere. Dette kaldes også indholdsmarketing eller Content Marketing.


Pull-marketing har de fordele, at du ikke generer kunderne med reklamer, og de kunder der finder dig, er tættere på et køb, end de tilfældige mennesker du rammer med en reklame.


Pull-marketing er fx hjemmesider, blogs, artikler og Adwords (Googles annoncer). Nyhedsbreve ligger lidt midt imellem. Du sender dem godt nok ud, men modtagerne har selv bedt om dem.


Gå til toppen af afsnittet

Kan annoncer og sociale medier så ikke bruges?



Jo bestemt.


Men de kan ikke erstatte din hjemmeside.


Annoncer og sociale medier kan fx bruges til push-marketing og til at fange folks opmærksomhed med det formål, at lede dem hen på din hjemmeside.


Al markedsføring i annoncer og på de sociale medier kan være mere eller mindre spildt, hvis kunderne ikke kan vende tilbage til dig på en hjemmeside, hvor de kan overskue hele dit produktsortiment og læse mere om dig og virksomheden.


Desuden har du ingen kontrol med, hvad der sker på de sociale medier. Din konto kan lukkes på et splitsekund, hvis du kommer til at bryde en af mediets mange regler.


Gå til toppen af afsnittet

Din hjemmeside har 3 primære opgaver



De 3 opgaver er:

  1. Giv de besøgende den information de søger.
  2. Opbyg tillid og troværdighed.
  3. Vejled din kunde videre i købsprocessen.

1. Giv de besøgende den information de søger

Det handler grundlæggende om at fortælle hvad du tilbyder og til hvem.


Det allerførste du skal gøre, inden du begynder at bygge din hjemmeside, er at blive helt præcis på:

  • Hvad er formålet med hjemmesiden? For de fleste vil formålet være salg, men det kan også være branding, finde kontakter, finde samarbejdspartnere, finde leverandører, finde forhandlere og meget mere. Sælger du ikke dine produkter på din hjemmeside – men fx på salgsportaler – kan din hjemmeside bruges til at skabe tryghed omkring dig som leverandør.
  • Hvad er dine produkter / ydelser? Altså helt, helt præcist. Hvad er din niche? Hvordan adskiller du dig fra konkurrenterne? Du skal være anderledes end konkurrenterne – ellers har du normalt ingen eksistensberettigelse. Kunder kan via internettet i dag meget nemt sammenligne produkter og priser. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at du differentierer dig.
  • Hvem er dine kunder? Se lidt senere i afsnittet om Persona.
  • Hvilket udbytte skal dine kunder have af dine produkter? Det er ikke nok at du forklarer dine produkter. Du skal også kunne forklare, hvilket udbytte, de besøgende vil opnå.

Hvis du fortæller sådan cirka det samme som alle andre, så mister du muligheden for at skille dig ud fra mængden. Det vil gøre dig anonym og de besøgende kan ikke rigtig huske dig eller hvad de lige har læst.


Din hjemmesiden skal gøre det tydeligt, hvorfor de besøgende skal handle netop hos dig.


Fortæl de 1-3 vigtigste grunde. Kommer du med 12 argumenter husker folk kun de 3 svageste. Hvad får de besøgende af værdi? Hvilket udbytte skal de besøgende have?


Tænk i værdi og udbytte – typisk i form af forandring. Tal direkte til en specifik målgruppe med et specifikt problem (Island og Pain) eller med et ønske / en længsel (Pleasure Island).


Kommuniker et udbytte der er unik. Helst noget som konkurrenterne ikke kan stjæle, Danmarks bedste is kan konkurrenterne stjæle med Byens bedst is. Men Vejens bedste is kan de ikke stjæle.


Det er den forandring eller det udbytte du kan tilføre de besøgende, det skal handle om. Det er det, der får de besøgende til at købe dit produkt. Folk handler hvis forholdet mellem udbytte og pris er bedre end alternative forhold mellem udbytte og pris.


Det er derfor meget vigtigt at du er helt bevidst om det udbytte du tilbyder og formår at formidle det tydeligt til de besøgende. Jo dyrere dine produkter er, jo større udbytte skal kunderne opleve at få.

2. Opbyg tillid og tryghed

Det handler grundlæggende om at vise, hvad der kvalificerer dig til at hjælpe de besøgende. Det betyder at:

  • Du skal positionere dig og virksomheden tydeligt som eksperten indenfor løsningen af det pågældende problem eller ønske.
  • Du skal formidle beviser for, at du kan løse det pågældende problem eller ønske, fx via udtalelser eller referencer fra tidligere kunder.
  • Du skal bygge hjemmesidens navigationen, design, layout og indhold professionelt.
  • Du skal skabe tryghed med fx kort leveringstid, returret, garantiordninger, synlige og forståelige priser med mere.

3. Vejled de besøgende videre i købsprocessen

Det handler grundlæggende om at tage de besøgende i hånden og hjælpe dem videre til det næste logiske trin, som du ønsker de nu skal foretage.


Du kan ikke forvente, at de besøgende køber noget første gang, de besøger din hjemmeside. De sidder ikke alle med dankortet fremme. Dine besøgende kan være mange steder i købsprocessen, og uanset hvor de er i den, skal du gelejde dem videre til næste trin.


Derfor er det vigtigt, at du har udtænkt andre handlemuligheder end blot en knap med Køb her, så du fastholder kontakten. Det kan fx være:

  • Læs mere om …
  • Kontakt mig.
  • Få mit nyhedsbrev.
  • Bliv ringet op.
  • Book et møde.
  • Kom forbi og se udstillingen.

Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet

Persona



Find din målgruppe



Beskriv din persona



Skriv til din persona



Find din målgruppe



Det her er et super kedeligt tip, men faktisk helt vildt vigtigt, hvis du vil have en målrettet hjemmeside. Nogle gange kan du godt blive så opslugt af din egen hjemmeside og den tekst, du skriver, at du glemmer, at andre rent faktisk skal kunne læse den. Her hjælper det at have en persona.


En persona er en fiktiv karakter som du bruger til at karakterisere en kundetype / din ynglingskunde.


Når du har fundet ud af hvem der er dine kunder – eller hvem der er din målgruppe – så er det at beskrive en persona et godt værktøj til at komme videre.


Gå til toppen af afsnittet

Beskriv din persona



Beskriv personaen med så mange detaljer du kan komme på, fx:

  • Alder.
  • Køn.
  • Geografisk bopæl.
  • Boligform.
  • Erhverv.
  • Indtægt.
  • Interesserer.
  • Type menneske.
  • Hvad er plus- og minusord for personaen.
  • Hvad vil hun gerne have mere af i livet.
  • Hvad vil hun gerne have mindre af i livet.
  • Hvad holder hende vågen kl. 3 om natten.
  • Hvad er hendes vigtigste værdier.
  • Hvordan ser hun sig selv.
  • Hvordan ser andre hende.
  • Er hun en hjerte- eller hjerneperson.
  • Hvad drømmer hun om.
  • Hvilket sprog taler hun (akademisk, snobbet, jævnt, slang, sarkastisk…).
  • Hvilke medier er hun på?
  • Etc.

Det er bedst hvis du skriver ovenstående karakteristika ned i et dokument. Så får du det gjort og du kan vende tilbage til det.


Gå til toppen af afsnittet

Skriv til din persona



Nu har du en ganske godt billede af denne persona. Når du skriver tekster, så hav hende i baghovedet – skriv direkte til hende. Hver eneste sætning du skriver på din hjemmeside (og andre steder som fx nyhedsbreve), skal give hende værdi.


Det er pludselig blevet meget nemmere at sikre værdi i teksterne, når du skriver direkte til en persona.


Skriv også gerne på en måde, som er naturligt for personaen, fx sjovt, friskt, ungt eller konservativt.


Et lille fif er, at hvis du kender en i din omgangskreds, som til forveksling minder om personaen – fx Birgit – så skriv altid til Birgit. Det er trods alt lidt nemmere at skrive til en du kender end til en fiktiv person.


Nu kan du jo tænke, at hvis du kun skriver til Birgit, så taber du måske andre besøgende, som falder fra på grund af det sprog og de værdier, du skriver om, og som er målrettet Birgit.


Ja, du har helt ret. Nogen vil falde fra og andre vil elske dig. Men prøver du at ramme alle rammer du ingen. Når du skriver til din persona, falder der nogen fra, men de vil så heller ikke være i din målgruppe. Og dem der elsker dig, vil nu være meget tættere på et køb.


Sælger du meget forskellige produkter, kan det være nødvendigt med flere personas.


Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet

Planlæg dine søgetermer



Planlæg dine søgetermer



Planlæg dine søgetermer



Søgetermer en et begreb indenfor søgemaskineoptimering, som du kan læse om i kapitlet ”Søgemaskineoptimering”.


Det er dog en god ide at du har kendskab til begrebet, inden du bygger din hjemmeside. Søgetermerne har nemlig betydning for mange valg undervejs og er vigtige i forhold til at blive fundet af Google.


Du skal mere eller mindre bygge din hjemmeside op omkring søgetermerne. Det er derfor smartest du har defineret dem inden du laver hjemmesiden. Det er nemlig meget sværere senere at tilpasse hjemmesiden i forhold til søgetermerne.


Skal Google nu bestemme hvad din hjemmeside skal indeholde?


Nej, men det er en god ide at vide, hvordan Google virker. Du skal selvfølgelig målrette din hjemmeside mod din målgruppe, men du skal også målrette den mod Google.


Søgetermer er de ord eller sætninger du gerne vil findes på. Så det er i lige så høj grad en øvelse i at få beskrevet dine produkter kort og tydeligt og på en måde, så du adskiller dig fra konkurrenterne. Så øvelsen gavner også dig og dine besøgende.


Det er derfor en god ide, at du med det samme læser om søgetermer og også gerne orienterer dig lidt i de andre emner på siden Søgemaskineoptimering, så du kan tage disse forhold med i planlægningen af din hjemmeside.


Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet

Lovkrav



Lovkrav



Lovkrav



Alle gældende love skal naturligvis overholdes. De vigtigste love, der er relevante i forbindelse med hjemmesider listes lige helt kort her.

Indhold

Der er masser af lovkrav til indholdet, fx:

  • Markedsføringsloven – handler om god markedsføringsskik.
  • Ophavsretsloven – handler om, at du ikke uden tilladelse må bruge andres tekster, fotos med mere.
  • Racismeparagraffer med mere.

Handel

Hvis du er på B2C-markedet gælder blandt andet købeloven, som er til for at beskytte forbrugeren.


Kan de besøgende handle på din hjemmeside er der en række regler om prissynlighed, reklamationsret, fortrydelsesret med mere.

Datasikkerhed

Indsamler du personhenførbare data skal du have en privatlivspolitik synlig på hjemmesiden.


Du skal leve op til Persondataforordningen GDPR og ePrivacy Direktivet (ePR).


Overholder du ikke GDPR kan du risikere bøder - og de er astronomiske.

Cookies

Stort set alle hjemmesider har cookies. Det betyder blandt andet at:

  1. Du skal deklarere de cookies du bruger.
  2. De besøgende skal give samtykke til – indenfor 4 kategorier – at din hjemmeside bruger cookies.
  3. Samtykket skal være frivilligt, informeret og gennemsigtigt.
  4. Det skal være lige så let at afvise samtykke som at give det - fx antal klik.
  5. Din hjemmeside må først placere cookies efter samtykket.
  6. Alle samtykker skal dokumenteres.
  7. De besøgende skal kunne ændre og trække deres samtykke tilbage.

Det følger med Kunstnersiden

Du kan få følgende som en del af leverancen af en Kunstnerside:

  • En cookie-dialogboks, der lever op til alle cookie-regler, herunder ovenstående 7 punkter.
  • En cookie-deklaration med hjemmesidens cookies.
  • En privatlivspolitik.

Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet
Gå tilbage til indholdsfortegnelsen



Kunstnersiden



Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj



21 78 33 72

mail@kunstnersiden.dk

CVR 41 93 80 80


Handelsbetingelser - Privatlivspolitik - Cookiedeklaration


Vil du også have en indbydende og sælgende hjemmeside?


mail@kunstnersiden.dk
21 78 33 72