Kunstnersiden


  • Velkommen
  • Ydelser
    • Kunstnerhjemmeside
    • Ekstra funktioner
    • Vedligeholdelse
    • Sidemandsoplæring
    • Klargøring af billeder / Produktvideoer
    • Bliv synlig andre steder
  • Priser
  • Få svar på alle dine spørgsmål
  • Den gode hjemmeside
    • Indholdsfortegnelse
    • Generelt
    • Planlægning
    • Fysisk struktur
    • Logisk struktur
    • Konkrete sider
    • Design
    • Layout
    • Tekster og sprog
    • Tillid og tryghed
    • Priser
    • Teknik
    • Omverdenen
    • Søgemaskineoptimering
    • Vedligeholdelse
  • Eksempler
    • Skabeloner
    • Billedbiblioteker
    • Billedbehandling
    • Farver
    • Skrifttyper
    • Bladringseffekter
    • Markøreffekter
    • Hjemmesider
  • Om Kunstnersiden
  • Kontakt

Bliv synlig - Tiltræk kunder - Sælg mere





Den gode hjemmeside



Teknik



Rul direkte til afsnittet ved at trykke på et af billederne herunder



SSL



Cookies



Responsivt design



CSS



Loadtid



Klikbare felter og elementer



SSL



SSL betyder ”Secure Sockets Layer” og er kort fortalt et certifikat på, at din hjemmeside krypteres når den transmitteres - både til og fra de besøgende.


Dette er specielt vigtigt, hvis de besøgende fx kan udfylde formularer eller kan betale på hjemmesiden. Så må data ikke kunne opsnappes, når de sendes.


Der benyttes en https-protokol i stedet for http-protokollen. S’et til sidst står for ”Secure”.


Din hjemmeside skal således have SSL af 4 grunde:

  1. Kryptering sikrer at data ikke kan opsnappes af 3. part.
  2. Dermed lever hjemmesiden op til GDPR-reglerne når du du indsamler data - fx via en formular.
  3. Hjemmesiden vises i fx Chrome som sikker.
  4. Hjemmesiden får højere prioritet af Google end usikre hjemmesider.

Gå til toppen af afsnittet

Cookies



Mange cookies indsamler data. Det gør de fx på IP-adresse, og den er defineret til at være personhenførbar. Derfor er du omfattet af GDPR- og ePR-reglerne, når du anvender cookies - og det gør stort set alle hjemmesider.


Det er fx et GDPR-krav, at du får samtykke til at måtte placere cookies hos den besøgende.


Den smarteste måde at få det på er via en dialogboks, hvor de besøgende kan acceptere cookies, og hvor boksen så forsvinder igen, så den ikke generer for læsningen af din hjemmeside.


Gå til toppen af afsnittet

Responsivt design



Responsivt design betyder, at hjemmesiden automatisk tilpasser sig skærmstørrelsen uanset medie (PC, tablet, mobil). Tekst, grafik, billeder med mere tilpasses og skaleres til den enkelte skærm.


Det sker på en intelligent måde. Fx kunne en opstilling med 4 kolonner blive vist som 4 kolonner på PC’en, 2 kolonner på tabletten og 1 kolonne på mobilen.


På samme måde med tekst, der får linjeskift afhængig af skærmbredden.


Ikke nok med det. Fx har forskellige mobiler forskellige skærmstørrelser. Det tilpasser hjemmesiden sig også. Og den tilpasser sig også skærmbredden afhængig af om mobilen holdes lodret eller vandret.


De 4 kolonner findes stadig på mobilen, de vises bare under hinanden. Det betyder, at du undgår:

  • At skulle bladre sidelæns for at læse hjemmesiden.
  • At elementerne bliver så små, at du ikke kan læse dem.

Det er vigtigt at din hjemmeside er responsiv, da besøgende til din hjemmeside vil komme fra flere forskellige medier.


De fleste CMS-systemer tilbyder i dag responsivt design.


Det er altså præcis den samme kildekode af hjemmesiden, der bruges til alle medier. Før i tiden havde man typisk en mobilversion af hjemmesiden, der hed fx ”m.cykelhandleren.dk”. Men det var jo besværligt, og sådan er de heldigvis ikke mere.


Selv om hjemmesiden tilpasser sig, vil det alligevel ofte være sådan, at den tager sig bedst ud på et af medierne. Skal du prioritere mellem en flot opstilling på PC’en og på mobilen, så prioriter mobilen. Der er mange flere der ser hjemmesider på mobilen end på PC’en i dag.


Lige en sidste detalje. Undgå tvungen linjeskift i overskrifter, små bokse og knapper. Det der ser pænt ud når du redigerer teksten, kan se helt anderledes ud på andre skærmstørrelser, hvor linjeskiftet måske kan virke fuldstændig fejlplaceret.


Gå til toppen af afsnittet

CSS



CSS står for "Cascading Style Sheets".


CSS bruges til at definere layoutet på din hjemmeside. CSS er en slags layout-sprog, der visualiserer din hjemmeside.


I CSS kan man beskrive over 100 forskellige egenskaber, fx skrifttyper, tekst størrelser, tekstfarver, linkfarver, overskriftsfarver, marginer, kanter, højder, bredder, baggrundsfarver, baggrundsbilleder med mere.


Lad os tage et eksempel:


Du er ved at skrive en overskrift på niveau 3 på din hjemmeside. Du skal have defineret overskriftens attributter, fx typografi, størrelse, farve og stil.


Enten skriver du det selv i HTML eller du skriver det i dit CMS, som så oversætter det til HTML for dig. Attributterne kan i HTML'en angives på flere måder:

  1. Overskriftens attributter angives direkte i overskriftens HTML-tags.
  2. Overskriften refererer til et stylesheet, hvor blandt andet "Overskrift niveau 3" er defineret med dets attributter.

Det sidste giver flere fordele:

  1. Du er sikker på at du får lavet et ensartet layout overalt på din hjemmeside, fordi du genbruger attributterne overalt.
  2. Hvis du en dag vil ændre på layoutet, kan du nøjes med at gøre det ét sted i din CSS-fil. Hvis du fx ændrer farven på "Overskrift niveau 3", vil det slå igennem overalt på din hjemmeside.

Mange CMS'er vil kunne forbedres med hensyn til en enklere håndtering af CSS. I mange CMS skal man nemlig selv kode CSS, hvis man vil have det. Og det er jo ikke nemt.


Gå til toppen af afsnittet

Loadtid



En side bliver vurderet på 3-5 sekunder.


Derfor er det ikke særlig smart at bruge folks begrænsede tålmodighed på at loade hjemmesiden.


En normal hjemmeside loader typisk på mellem 2-3 sekunder. Hvis det tager meget længere tid at loade din hjemmeside, skal du forsøge at optimere loadtiden ved fx:

  • Fjerne eller komprimere billeder.
  • Dele hjemmesiden op i flere undersider.
  • Begrænse referencer til ekstern kode i fx JavaScripts og CSS-filer.
  • Finde en bedre webudbyder med hurtigere eller mindre belastede servere.

Gå til toppen af afsnittet

Klikbare felter og elementer



Links

Et link skal være klikbart, så de besøgende automatisk kommer hen til den side, som linket beskriver. Der kan fx være links i menuen, på knapper, på elementer (fx billeder) og i selve teksten.


Links bør markeres på en måde, så de besøgende ikke er i tvivl om at det er links, fx en blå tekst med understregning.

Billeder

Billeder – typisk billeder der præsenteres i et billedgalleri – kan du få til at poppe op i stor størrelse, når der klikkes. Det kaldes Lightbox.


Det kan fx være produktbilleder, hvor det er relevant at se produktet i stor størrelse, for bedre at kunne se detaljerne.

Emails

Skriv "mailto:test@test.dk" i HTML-koden. Det vises som "test@test.dk" på hjemmesiden.


Klikker de besøgende på email-adressen, åbnes hans/hendes email-program på PC’en eller mobilen og din email-adresse er automatisk sat ind i til-feltet.

Telefonnumre

Skriv "tel:12345678" i HTML-koden. Det vises som "12345678" på hjemmesiden.


Klikker de besøgende på telefonnummeret, ringer mobiltelefonen op på nummeret.


Det kan også ske fra en PC, hvis den har installeret en telefonapp.


Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet
Gå tilbage til indholdsfortegnelsen



Kunstnersiden



Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj



21 78 33 72

mail@kunstnersiden.dk

CVR 41 93 80 80


Handelsbetingelser - Privatlivspolitik - Cookiedeklaration


Vil du også have en indbydende og sælgende hjemmeside?


mail@kunstnersiden.dk
21 78 33 72