Den gode hjemmeside

Du ønsker at dine besøgende skal læse dine tekster og du ønsker at fastholde dine besøgende. Det kræver at du bruger et sprog, som blandt andet er nemt at læse.

En gang prædikede man, at der var forskel på det talte og på det skrevne sprog. I dag er tendensen, at det skrevne skal være lige så mundret som det talte.

Undgå derfor at skrive opstyltet eller i kancellistil. Du skal ikke skrive omstændeligt, indviklet, unaturlig, svulstig og selvhøjtidelig og du skal ikke foregive at befinde sig på et højere niveau end du faktisk gør.

Modsat må du heller ikke tale ned til dine besøgende ved fx at oversimplificere, forklare enkle ting i detaljer med mere.

Skriv i øjenhøjde! Skriv til de besøgende som ligeværdige partnere.

I dette afsnit får du en række gode råd til sproget. Det er svært at leve op til det hele, og der vil altid være konkrete tilfælde, hvor du må gå på kompromis.

Afsnittet her handler om alle slags tekster. Der kommer senere et afsnit om salgstekster.

Skriv aktivt

Skriv aktivt – skriv i nutid:

• Skriv ikke Få din egen … men skriv Her får du ….
• Skriv ikke Vi kan tilbyde … men skriv Vi tilbyder … eller endnu bedre Du får ….

Et eksempel mere:

• Der skrives meget om arbejdsløshed.

Det er en passiv sætning. Ingen ved hvem, der skriver. Skriv i stedet:

• Aviserne skriver meget om arbejdsløshed.

I passive sætninger slutter verberne ofte med S, fx skrives, køres, lyttes. Undgå det.

Skriv ”du” i stedet for ”jeg”

Du skal have fokus på de besøgende. For dem er det mere interessant hvad de får ud af din hjemmeside end hvad du giver.

Eksempler:

• Vi kan tilbyde dig et gratis medlemskab den første måned.

• Du får gratis medlemskab den første måned.

Den anden sætning fokuserer på modtageren i stedet for på afsenderen. Og det er jo modtageren, der er den interessante for dine besøgende. Sørg for at dine besøgende kommer i centrum. Så bliver det nærværende.

Det bliver også nemmere for dig at fokusere på nytteværdien for de besøgende, når du skriver Du.

På samme måde skal du undgå Mig og Vi.

Undgå ”Man”

Man og Folk er som regel nogle rigtige mennesker. Skriv hvem det er. Eksempler:

• Man ser ofte farveløse hjemmesider.
• Jeg ser ofte farveløse hjemmesider.

Den anden sætning er ikke så floskelagtig – den er mere troværdig.

Hvis du med Man mener de besøgende, så skriv Du. Så føler de besøgende, at det er en personlig henvendelse, og I bliver derfor mere forbundne.

Skriv personligt

Skriv som om du skriver til din persona. Brug de besøgendes sprog og dermed de ord, som de vil bruge.

Få din personlighed frem

Din personlighed må godt skinne igennem i dine tekster.

Skriv som du taler. Hvis du er festligt anlagt, så skriv morsomt og festligt. Hvis du er omsorgsfuld, så lad det skinne igennem, at du er klar med et lyttende øre.

Sætningsopbygninger

Glem din gamle dansklærer lidt.

Du har sikkert lært en masse regler om fx sætningsopbygninger. Fx at en sætning ikke må starte med og eller men. Men det er der jo masser af sætninger der gør i det virkelige liv, fx denne sætning.

Du kender denne sætning:

• Og hvad mener du så med det?

Den starter med Og. Prøv at sige sætningen uden Og. Kan du høre, at sætningen står meget skarpere, når den starter med Og?

Brug derfor sproget, så du rammer dine besøgende på deres banehalvdel. Det er dem du skriver til på din hjemmeside – ikke din dansklærer.

Husk også, at du ikke kan gøre alle tilfredse. Du kan ikke skrive til alle. Du skal skrive til din målgruppe – din persona. Er din persona meget snerpet, så skal du skrive helt grammatisk korrekt – sådan ser hendes banehalvdel nemlig ud.

Talord

Min dansklærer lærte mig, at alle tal til og med 20 skal skrives med bogstaver, fx Syv og Tretten.

Undersøgelser viser bare, at det er nemmere at læse tal når de skrives som tal, altså 7 og 13.

Det er så op til dig at vurdere, om din målgruppe foretrækker at teksten er let at læse, eller de foretrækker, at du skriver grammatisk korrekt.

Du må nemlig ikke undervurdere det, at mange mennesker bliver forstyrret i læsningen, hvis de finder fejl. De bliver en smule irriterede, og så flytter koncentrationen sig væk fra teksten og læsehastigheden går ned.

Skriv konkret

Gør sproget billedligt. Brug konkrete hændelser, konkrete navneord og noget de besøgende kan se for sig.

Undgå således et højt abstraktionsniveau som i Lækker forplejning. Skriv i stedet konkret hvad du mener med den lækre forplejning, fx:

• Økologisk landpostej af fasan og valnødder med friskpresset appelsinjuice til.

Du må meget gerne pensle det ud, så der kommer rigtig mange billeder.

Sænk lixtallet

Lixtallet er et mål for en teksts sværhedsgrad, beregnet ud fra antallet af ord pr. sætning og antallet af lange ord.

Hvor højt et lixtal dine besøgende kan kapere, afhænger af hvem de er. Er lixtallet for højt i forhold til din målgruppe, står de af.

Selv om din målgruppe er professorer, så er der intet forgjort i at holde lixtallet lavt.

De 2 næste delafsnit beskriver hvordan.

Undgå sammensatte ord

Mange af de lange ord er lange, fordi de er sammensatte ord, som vil kunne opdeles, ved at ændre din sætningsformulering.

Ja, du har ret. Sætningen ovenfor bør skrives bedre. Jeg prøver igen:

• Mange af de lange ord er lange, fordi ordene er sat sammen af flere ord, som vil kunne deles op, ved at formulere din sætning lidt anderledes.

Skriv korte sætninger

Også lange sætninger, kan være svære at læse. De besøgende taber næsten pusten, for der er ingen pauser. Hver gang en sætning har mere end 2 kommaer, så overvej om den kan deles op.

Det gælder også ovenstående (forbedrede) sætning, som i stedet kan lyde:

• Mange af de lange ord er lange, fordi ordene er sat sammen af flere ord. De vil kunne deles op, ved at formulere din sætning lidt anderledes.

Også indskudte sætninger er svære at overskue. Og de er tit unødvendige. Skriv eventuelt to sætninger i stedet.

Kom til sagen

De besøgende er utålmodige – det kan du godt regne med. Forskning viser, at vores evne til at fastholde opmærksomheden er faldet fra 12 sekunder i 2000 til 8 sekunder i 2018. Du har altså ikke ret lang tid til at fange de besøgendes opmærksomhed og interesse i sådan en grad, at de gider læse videre. Så kom til sagen.

En metode til det kan være at bygge siderne op som en avisartikel:

• Fængende overskrift.
• Sigende underrubrikker, altså underoverskrifter.
• Vigtige / fængende ting tidligt i teksten. Fx starte med konklusionen.
• Billeder.

Bland ikke ting sammen – de besøgende skal kunne forstå hensigten med hver enkelt side på 2-3 sekunder. Besøgende har ikke tålmodighed til at sætte sig ind i for komplekse ting.

Pas på med fremmedord, fagord og specialudtryk

Du skal være rimelig sikker på, at de besøgende forstår dine ord. Og selv hvis de gør, så bliver teksten tit tungere at læse med mange fremmed- og fagord.

Fremmed- og fagordene er problematiske på flere måder:

• De besøgende forstår sandsynligvis ikke alt det, du skriver.
• De besøgende skal koncentrere sig unødig meget for at forstå, hvad de tror, du mener.
• De besøgende bliver usikre på indholdet.
• De besøgende føler ikke, at du taler netop til dem.
• De besøgende tvivler på, at du reelt kender dem, deres hverdag og deres problemer. For hvis du gjorde, hvorfor fokuserede du så ikke på det i stedet for at forvirre dem.

Nogle gange kan det være nødvendigt at bruge et fagord, for at være præcis i kommunikationen. Men så skal du samtidig forklare ordet.

Undgå selvfølgeligheder

Undgå tillægsord og sætninger som:

• Vi har en god service.
• Vi leverer altid kvalitet.
• Vi har et højt kvalitetsniveau.
• Vi leverer til tiden.
• Vi har konkurrencedygtige priser.
• Vi lytter til kunden.

Det siger jo ikke noget. Det er ren gejl. Det er vel selvfølgeligheder som alle har? Har du nogen sinde set nogen skrive følgende?

• Vi har ikke en god service?

Desuden er sætningerne så misbrugte og slidte, at de absolut ikke har nogen værdi længere.

Vær i stedet konkret ved at skrive, hvordan servicen er god. Fx at I har døgnåbent, svarer indenfor 2 timer, …

Du kan lave "Ikke-testen" på dine statements ved at sætte ordet Ikke ind. På den måde kan du hurtigt se, om dine statements har indhold eller det bare er tom snak der skal imponere nogen.

Hvis du sætter Ikke ind i den sidste sætning i listen, så står der:

• Vi lytter ikke til kunden.

Det giver ingen mening, så det statement duer ikke.

Hvis du sætter Ikke ind i:

• Vi har døgnåbent.

Så står der:

• Vi har ikke døgnåbent.

Det kan jo godt hænde, så du må godt skrive at I har døgnåbent.

Undgå klichéer

Pas på med klichéer. De virker banale og forslidte.

Du prøver måske at virke frisk med en moderne talemåde, men talemåder ændrer sig hastigt og bliver hurtigt banale og trivielle – eller endnu værre – gammeldags. Talemåder ændrer også hurtigt betydning.

I 2019 opstod udtrykket Ok, boomer. Boomer henviser til de mennesker, der er født i babyboom-generationen 1946-1964. Altså den lidt ældre (og bedrevidende og privilegerede) generation.

De unge bruger udtrykket Ok, boomer der bedst kan oversættes med:

• Ok, den er god med dig, der er en del ældre.
  

Hvis du bruger udtrykket for at virke frisk, kan du risikere at udtrykket allerede er blevet gammeldags, inden du har fået det skrevet. Eller at udtrykket har ændret betydning til:

• Ok, den er god med dig, dit gamle fjols.
  

Så er udtrykket endnu mere nedsættende, og de besøgende kan hurtigt komme til at tage afstand til dig i disse krænkelsestider.

Undgå forkortelser

Undgå normalt forkortelser og skriv i stedet ordene helt ud, fx:

• Kroner.
  
• Med hensyn til.
  
• I forhold til.
  
• Med andre ord.
  
• Angående.
  
• Blandt andet.
  
• Med mere.
  
• Cirka.
  
• Og så videre.
  

Det er mere læsevenligt. Fx er en undtagelse.

Undgå fyldord

Fyldord kan som regel undværes. Der er fx:

• Der er.
  
• Jo.
  
• Naturligvis.
  
• Selvfølgelig.
  

Fjern fyldordene og gør teksten mere læsbar.

Vær præcis

Skriv så kort og præcist som muligt. Så spilder du ikek de besøgendes tid.

Kohærensmarkører

Kohærens betyder logisk sammenhæng. Kohærensmarkører er ord som:

• Derfor.
  
• Dermed.
  
• Fordi.
  
• Og.
  
• Så.
  
• Men.
  
• Hvilket betyder.
  
• Det betyder at …
  

Kohærensmarkører er ord, som forbinder teksterne. De har 2 formål:

• At gøre teksten lettere at læse.
  
• At få teksten til at synes mere sandfærdig.
  

Eksempel:

• Han øgende salget med 25 %, fordi han begyndte at skrive emotionelle tekster.
  

2. del af sætningen legitimerer således den første del af sætningen.

Undgå for mange gentagelser

Pas på med at bruge bestemte ord for mange gange, fx ordet Gratis. Det kan hurtigt se ud som om det er en discountbutik.

Brug af gåseøjne

Gåseøjne - ” - hedder også anførselstegn og citationstegn.

Vi skriver tit ord og sætninger i gåseøjne for at indikere, at vi ikke mener det i sin bogstaveligske forstand, fx fordi vi bruger ironi eller sarkasme:

• ”Præmien” for at være ærlig var en fyring.
  

Det er en uskik og kan gøre din tekst upræcis og den kan misforstås. Skriv hvad du mener i stedet for.

Gåseøjne må bruges til:

• At vise at du her har inddraget andres tekst i din.
  
• Markere titler
  
• Markere citater.
  
• Markere ord eller sætninger, som du beskriver, fx som her:
  
  • Undgå ordet ”man” i dine sætninger.
    

Hvis en titel er på kun 1 ord, er det nok at skrive titlen med stort. Så behøver du ikke gåseøjne.

Markeringer af ord kan også gøres ved at sætte ordet i kursiv i stedet for at bruge gåseøjne. Så er det nemmere at skelne fra titler og citater.

Don’t tell me – show me

Denne tekst har 2 problemer:

• Vi er dygtige til at lakere biler.
  

De 2 problemer:

• Du konkluderer på de besøgendes vegne. Konklusionen bør du overlade til de besøgende selv. Det vil skabe større overbevisning.
  
• Det er kun en påstand, du leverer intet bevis.
  

En måde du kan lade de besøgende selv konkludere, om I er dygtige, er ved at skrive, hvad I rent faktisk gør:

• Vi bruger superlakken … som sprøjtelakeres i 2 lag hvorefter vores testrobot med sonarlyd gennemgår kvaliteten centimeter for centimeter.
  

Det bedste er at vise – altså bevise – at I er dygtige. Der er flere muligheder:

• Nogle lakerede biles vises på billeder – måske endda biler i brug.
  
• Anbefalinger fra jeres kunder.
  
• Video der viser processen og resultatet.
  
• Referencer til store kunder, der får lakeret biler hos jer.
  

Brug humor

Et grin er altid godt. Desuden løsner humor op i forhold til kommunikationen, da teksterne så synes mindre højtidelige.

Brug humor med omtanke:

• Humor kan ødelægge indtrykket af seriøsitet. Humor vil nok ikke virke i Danske Banks låneberegner eller for en bedemand.
  
• Humor kan misforstås, især den ironiske eller sarkastiske humor.
  
• Brug ikke humor, der hænger enkeltpersoner eller grupper af personer ud.
  
• Brug ikke humor, hvis det ligger dig fjernt.
  

Gør de besøgende nysgerrige

Du kan bruge formuleringer som overgange mellem tekster, som gør de besøgende nysgerrige, og giver dem lyst til at læse videre.

Eksempler:

• Prøv at se her.
  
• Lad mig forklare.
  
• Tænk over det et øjeblik.
  
• Men der er mere end det.
  
• Min pointe er…
  
• Forestil dig hvad det betyder for dig.
  
• Kan du se hvad jeg mener?
  
• Hold fast et øjeblik, så skal jeg forklare …
  

Cliffhangers

Cliffhangers handler også om at gøre dine besøgende nysgerrige – det er bare på en lidt mere udspekuleret måde.

En cliffhanger er en spændende afslutning på et afsnit i en tv-serie eller på en fortsat roman i et ugeblad. Gerne hvor hovedpersonen efterlades hængende på en klippekant i det yderste af neglene - deraf navnet.

En cliffhanger kan også være en kort spændende annoncering af, hvad der sker i næste afsnit, hvad du kan læse i næste nyhedsbrev og så videre.

De af os, der kan erindre TV-serien Skum kan huske, at hvert afsnit sluttede med en speaker, der stillede nogle spørgsmål - noget i denne retning:

• Er Burt i virkeligheden ikke Burt?
  
• Vil Alice efterlade babyen hos Jodie?
  
• ...
• Disse og mange andre spørgsmål vil blive besvaret i næste episode af Skum.
  

I en TV-udsendelse i USA indskød Dr. Phil en bemærkning før hver reklamepause, a la:

• Susan er 10 år og vil have botox. Efter pausen fortæller hendes mor, hvorfor hun synes det er ok.
  
• Plus et kort klip der også viser noget der forarger, lokker, fascinerer eller lignende.
  

Ideen er, at man gør sit publikum så nysgerrige, at de også ser næste afsnit i TV, køber næste uges ugeblad, læser næste nyhedsbrev og så videre.

Man efterlader sit publikum med et ubesvaret spørgsmål, afslører noget, som folk gerne vil høre svaret på. Der er nu noget i hjernen, der mangler svar!

Teknikken kan også bruges på din hjemmeside til at introducere noget spændende, der kommer lidt senere i teksten eller i næste kapitel.