Er Kurt webdesigner?
Alle kan lave mad.
En kok laver gourmetmad.
Alle kan rode med karburatoren.
En mekaniker får bilen til at køre.
Alle kan lave hjemmesider.
En webdesigner skaber et salg.
Husk at spørge Kurt om
10 gode spørgsmål:
- Bygger han hjemmesiden op omkring en anerkendt salgstragt?
- Ved han hvordan du skal præsenteres overfor gallerier og kunstforeninger?
- Kender han lovkravene, herunder GDPR- og ePR-reglerne?
- Er han up-to-date med struktur, design og layout og kender de facto standarderne?
- Kender han til farvepsykologi?
- Kender han de tryghedsskabende teknikker, herunder tryghedshjulet?
- Bruger han de moderne sprogformer?
- Kender han de psykologiske salgstriggere og salgsdrivere?
- Er han inde i teknikken omkring SSL, Cookie-håndtering, responsivt design, hurtig loadtid og indlejringer?
- Hvordan vil han søgemaskineoptimere hjemmesiden?
Der er faktisk mange ting at forholde sig til. Her har jeg hjulpet dig med de vigtigste. Svarer Kurt godt for sig, kan du godt bruge ham.
Er han mere tøvende, så overvej med dig selv om du synes, at en billig hjemmeside uden effekt er bedre end en lidt dyrere hjemmeside med effekt.
Hjemmesiden er dit ansigt udadtil - den definerer hvem du er. Derfor skal den bare være i orden. Den kan betyde alt for din forretning.
Kig eventuelt i "Den gode hjemmeside" og se, hvad du ellers finder vigtigt.