Kunstnersiden


  • Velkommen
  • Ydelser
    • Kunstnerhjemmeside
    • Ekstra funktioner
    • Vedligeholdelse
    • Sidemandsoplæring
    • Klargøring af billeder / Produktvideoer
    • Bliv synlig andre steder
  • Priser
  • Få svar på alle dine spørgsmål
  • Den gode hjemmeside
    • Indholdsfortegnelse
    • Generelt
    • Planlægning
    • Fysisk struktur
    • Logisk struktur
    • Konkrete sider
    • Design
    • Layout
    • Tekster og sprog
    • Tillid og tryghed
    • Priser
    • Teknik
    • Omverdenen
    • Søgemaskineoptimering
    • Vedligeholdelse
  • Eksempler
    • Skabeloner
    • Billedbiblioteker
    • Billedbehandling
    • Farver
    • Skrifttyper
    • Bladringseffekter
    • Markøreffekter
    • Hjemmesider
  • Om Kunstnersiden
  • Kontakt

Bliv synlig - Tiltræk kunder - Sælg mere





Den gode hjemmeside



Fysisk struktur



Rul direkte til afsnittet ved at trykke på et af billederne herunder



Domæne



Struktur på hjemmesiden



Struktur på den enkelte side



Domæne



Skal du have et domæne?



Valg af landekode



Valg af domænenavn



Godkendte karakterer i domænenavnet



Skal du have et domæne?



Det praktiske

Et domæne er det der står mellem www. og .dk. Fx er ”Kunstnersiden” domænet på www.kunstnersiden.dk. Se URL-linjen øverst her på siden.


I dag bruges ”www” foran domænenavnet ikke så ofte. Du kan sagtens skrive det i URL’en, fx www.kunstnersiden.dk, men du dirigeres automatisk videre til kunstnersiden.dk.


Det er ikke givet, at du skal have et domæne for at have en hjemmeside. Mange webudbydere tilbyder deres kunder at have hjemmesiden liggende på webudbyderens domæne. Fx www.webudbyder.com/vx52/kunstnersiden.


Eget .dk domæne koster hos de fleste udbydere under 100 kroner at oprette og det koster (2020) 50 kroner om året for administrationen hos DK-hostmaster.


Webhotellerne (det er der din hjemmeside fysisk ligger på en server) tager et årligt beløb for at drive din hjemmeside. Hos Bricksite koster det (2020) kun 1.115 kroner årligt inklusiv email-abonnement.


Så det er småpenge i forhold til det at have din forretning synlig på internettet.

Fordelene ved eget domæne

Eget domæne giver blandt andet disse fordele:

  • Din hjemmeside ser meget mere professionel ud, og det er hurtigere og mere logisk at indtaste dit firmanavn browseren i stedet for det kunstige navn, som webhotellet kan tilbyde.
    Ligger din hjemmeside under webudbyderens domæne, ligner din virksomhed et hobbyforetagende.
  • Du kan have emails på domænenavnet, altså mail@kunstnersiden.dk i stedet for kunstnersiden@gmail.com. Det sidste ligner en privat email til din fritidssyssel og signalerer slet ikke, at du har en seriøs virksomhed.
  • Og så det vigtigste argument:
    Google kan meget bedre finde dig når du har dit eget domæne. Hele domænet handler så om dig og dine produkter, så Google er ikke i tvivl om hjemmesidens fokus.
    ​Ligger din hjemmeside på webhotellets domæne, ligger du langt nede i strukturen, og du ligger på en hjemmeside, der omhandler alt fra slagtere, frisører, tømrere, sexudbydere og så videre. Her vil Google have noget sværere ved at finde dig.

En meget anvendt mulighed er at starte op på webhotellets domæne, og først når hjemmesiden er færdig, får du den forbundet med dit domæne.


Gå til toppen af afsnittet

Valg af landekode



Inden du køber dit domæne, skal du overveje om det skal være et .dk eller et .com domæne:

  • Hvis din målgruppe er international, skal du vælge .com domænet.
  • Hvis din målgruppe er danskere, så vælg et .dk domæne.

Du kan også vælge at lege med landekoden, så den ligesom indgår i navnet. 2 eksempler:

  • Bigum og Co. hedder www.bigum.co. .co er landekoden for Columbia.
  • Nyheder fra Bornholm hedder www.bornholm.nu. .nu er meget brugt for at signalere, at siden handler om noget der sker netop nu. .nu er landekoden for Niue, en lille autonom ø i det sydvestlige Stillehav.

Google ved godt hvor en side kommer fra, også fx Bigum.co. Ud fra fx links, sprog og trafik ved Google, at siden er dansk.


Gå til toppen af afsnittet

Valg af domænenavn



Firmanavn og domænenavn bør oftest være ens. Så det er en god ide at starte med at købe det ønskede domæne. Det er surt at få trykt en masse tryksager og så opdage, at det brugte firmanavn ikke er ledigt som domæne.


Du skal også overveje et par ting omkring navnet:

  • Skal domænet være dit navn? Det giver god mening når du som person er et vigtigt element i den ydelse du sælger, fx kunstnere og foredragsholdere.
  • Skal domænet være dit firmanavn? Det giver næsten altid mening – i hvert fald hvis dit firmanavn ikke er meget langt. Det vil være med til at brande navnet.
  • Skal dit domæne beskrive dit produkt? Det er ofte en god ide. Domænenavnet kan sagtens suppleres med fx lokation eller anden form for uddybning, fx:
    • Odsherredgallerierne.
    • Slagelsesnedkeren.
    • Brugte-varevogne.
  • ​Typisk vil dit produkt også være dit firmanavn, men ikke nødvendigvis. Brugte-varevogne kan fx være Mercedes, der godt vil adskille den del af forretningen fra de fine skinnende nye Mercedes-biler. Pas på at du ikke får beskrevet dit produkt for snævert i navnet, for det er dyrt at skifte firmanavn. ”Jysk sengetøj” er et meget godt eksempel på, at de navngav for snævert i første omgang.
  • Skal dit domæne blot være et konstrueret navn? Mange bruger forbogstaverne i sit navn til at konstruere et firmanavn, fx Patiba og Micko. Her skal du bare huske, at ingen andre end du, kan huske navnet. Kun hvis det bliver et stort brand som fx Nike eller Ikea, kan det huskes af andre.
  • Skal dit domæne være et statement? Der er god signalværdi i det. Den slags domæner er typisk kun relevante for store virksomheder, som i forvejen har deres basisdomæne. Ikke mange bruger statements som domænenavn, men er meget brugt som Facebooksider. Det kan fx være:
    • Alle-os-der-elsker-god-vin.

Gå til toppen af afsnittet

Godkendte karakterer i domænenavnet



Følgende tegn er godkendte i domænenavne:

  • Samtlige danske bogstaver. Det betyder, at du godt kan bruge æ, ø og å i dit domænenavn.
  • Bogstaverne ö, ä, ü og é.
  • Tallene fra 0 til 9.
  • Bindestreg (-) og underscore (_).

Med hensyn til bindestreg i domænet må det ikke stå først, sidst eller i position 3 og 4.


Der er en hel del flere regler, men ovenstående er er de vigtigste.


Jeg vil fraråde nationale karakterer i domænenavnet, da:

  • Det er ikke alle browsere og email-systemer, der kan håndtere domænenavne med æ, ø, å, ö, ä, ü og é.
  • Domænet ser mærkeligt ud, når du indsætter linket andre steder, fx på sociale meder eller i tekster, da det konverteres til internationalt format. www.jordbærhaven.dk bliver til www.xn--jordbrhaven-e9a.dk.

Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet

Struktur på hjemmesiden



Sidestruktur



Nyheder



FAQ



Skjulte sider



Sidestruktur



Sidestrukturen er altafgørende for, om de besøgende kan finde rundt på din hjemmeside. Byg sidestrukturen fuldstændigt logisk og sikr dig, at alt skal kunne findes med max 3 klik.


Selv om det lyder kedeligt, så er det en god ide at inddele din menu i noget der ligner standard, fx:

  • Forside / velkommen.
  • Produkter / ydelser.
  • Uddybninger mm, det kan fx være:
    • Priser (hvis de ikke står under Produkter / ydelser).
    • FAQ / Uddybende forklaringer (hvis de ikke står på fx forsiden eller under produkter).
    • Eksempler / cases.
    • Kundeudtalelser / referencer.
    • Blog.
  • Om os.
  • Kontakt.

Besøgende skal kunne finde rundt. Hjemmesiden skal være intuitiv.


Hav en simpel menustruktur med få niveauer og hav højst 7 menupunkter. Er der flere, kan de besøgende ikke overskue det. Har du flere end 7 menupunkter, så grupper dem i undermenuer.


Se Kunstnersidens sidestruktur i menuen øverst her på siden.


Gå til toppen af afsnittet

Nyheder



Ovenfor er ikke nævnt en side til nyheder, som ellers var meget brugt for et par år siden.


Du kan sagtens have en side til nyheder, hvis du vitterlig har mange nyheder som er interessante for målgruppen. Det vil sige mindst 1 spændende nyhed om ugen. Og det kræver desuden, at du har tid til at skrive om dem.


Det har de færreste, og så er løsningen i stedet at bruge forsiden til nyheder.


Normalt skal du ikke have dato nogen steder på hjemmesiden. Indholdet på de enkelte sider kan jo stadig være relevant, selv om det er mange måneder gammelt.


Gå til toppen af afsnittet

FAQ-siden



Altså en side til Frequently Asked Questions.


Det er her du kan svare på spørgsmål, som du forlods ved, at mange besøgende nok stiller. Det er også her du på forhånd kan imødegå indvendinger. Det er her du fjerner "nej"-faktorerne.


Har du ikke så meget indhold til dette, kan FAQ være en sektion på forsiden.


Har du meget indhold, kan FAQ være et menupunkt som indeholder svarene eller et menupunkt med en undermenu pr. spørgsmål.


Det bedste er selvfølgelig, hvis din produktbeskrivelse svarer på alle spørgsmål direkte. Problemet er bare ofte, at der kan være rigtig mange spørgsmål til et produkt, og så kan produktbeskrivelsen nemt blive uoverskuelig.


Så er det bedre at behandle spørgsmålene ét ad gangen. Det giver desuden følgende fordele:

  • De besøgende kan hurtigt finde de enkelte spørgsmål og kan nøjes med at læse de svar, der interesserer dem.
  • Du kan bedre komme med en tilbundsgående forklaring, når du ikke behøver at skulle gøre forklaringen ultrakort, som du nok ville være nødsaget til, hvis den skulle stå under selve produktbeskrivelsen.
  • Du får mulighed for at præsentere dit budskab med andre vinkler, en anden fokus, bruge en anden tone og så videre. Jeg har fx nogle steder valgt at være direkte og måske lidt provokerende i nogle af svarene, fx i "Kan Kurt lave min hjemmeside?"

Gå til toppen af afsnittet

Skjulte sider



Nogle sider kan være skjulte – altså sider der eksisterer, men ikke vises i menustrukturen.


Eksempler kan være handelsbetingelserne og privatlivspolitikken, som de besøgende i stedet kan tilgå via links – typisk fra footeren.


Se footeren her på siden.


Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet

Struktur på den enkelte side



Typisk struktur



Menulinjen



Header



Appetitvækker



Navigationssektion



Sektioner



Call to Action



Footer



Bannere og dialogbokse



Pop-up's



Typisk struktur



Den enkelte side er typisk bygget op således:

  • Menulinje.
  • Header.
  • Eventuelt en kort appetitvækker.
  • Eventuelt en navigationssektion.
  • Sektioner.
  • Call to Action.
  • Footer.
  • Eventuelt bannere og dialogbokse.
  • Eventuelt pop-up’s.

Se forsiden her på Kunstnersiden. Den har alle punkterne undtagen bannere og pop-up’s.


Dialogboksen vises kun første gang du går på hjemmesiden.


Gå til toppen af afsnittet

Menulinjen



Menulinjen indeholder dit logo og firmanavn til venstre og menuen til højre.


Menulinjen bør være ens på alle sider, og det betyder blandt andet, at menuen også indeholder den side, de besøgende aktuelt er på. Det gælder også for Forside / Velkommen.


Desuden bør dit logo og firmanavn øverst linke til forsiden. På den måde giver du de besøgende mulighed for hurtigt at komme tilbage på forsiden og få et overblik, hvis orienteringen mistes.


Menuen indeholder dine sider og undersider vist i en logisk struktur. Menuen bør kun indeholde dine sider og undersider, ikke links til andre ting som fx eksterne sider og sociale medier. Din menu skal jo ikke lede dine besøgende væk fra din hjemmeside.


Se menulinjen øverst her på siden.


Gå til toppen af afsnittet

Header



Headeren kan blandt andet bruges til at:

  1. Vise hvad hjemmesiden tilbyder på et overordnet niveau.
  2. Vise navigationsinformation – altså vise, hvor de besøgende er i din sidestruktur.
  3. Skabe opmærksomhed. Du skal fange de besøgende og få dem til at læse videre på siden.
  4. Vise hvilket udbytte de kan besøgende forvente.

Punkterne behøver ikke at blive vist i samme rækkefølge som de er nævnt ovenfor.


I headeren er der typisk et baggrundsbillede som underbygger teksten.


I headeren her på siden er punkt 1, 3 og 4 forsøgt indeholdt i sloganet. Næste linje i headeren er navigationsinformationen. Billedet viser et udsnit af et maleri da Kunstnersidens niche er synliggørelse af kunstnere.


Headeren på forsiden er typisk større og mere indholdsrig end på resten af siderne.


Du har ikke mange sekunder til at vinde de besøgendes tillid, før de opgiver og er sprunget videre til din konkurrents hjemmeside. Her spiller menulinjen, headeren og den eventuelle appetitvækker en vigtig rolle.


Hvis du har et virkelig godt indarbejdet brand, kan du undvære det meste af ovenstående. Ikeas hjemmeside viser kun deres logo. Alle ved hvem de er og hvad de står for, så de behøver ikke fortælle det eller gøre en masse for at skabe tillid.


Gå til toppen af afsnittet

Appetitvækker



Som jeg kommer ind på senere, skal hver enkelt side kunne stå alene. Derfor har du ofte brug for at kunne formidle alle 4 punkter, som kan stå i headeren, på hver eneste af dine sider.


Det kan hurtigt gøre headeren lidt overfyldt, specielt hvis du skal bruge mere end ganske få ord til fx at forklare udbyttet.


En løsning på det er at starte sidens sektioner med en appetitvækker, som kort uddyber fx udbyttet.


På forsiden her på Kunstnersiden de første blå kasser under headeren i den kategori.


Gå til toppen af afsnittet

Navigationssektion



Hvis en side indeholder mange sektioner, kan de besøgende hurtigt tabe overblikket. Det kan føles for voldsomt og overskueligt og dermed afholde de besøgende fra at læse videre.


Det kan en navigationssektion bløde op på. Den skaber overblikket som en slags indholdsfortegnelse. Du kan endda gøre det endnu smartere:

  • • Hvert punkt i indholdsfortegnelsen kan være et link til den pågældende sektion, så de besøgende hurtigt kan rulle ned til den ønskede sektion.
  • • Hvert punkt kan have et billede, der underbygger sektionens indhold. Det gør desuden layoutet lidt mere spændende.

Siden her starter med hele 2 navigationssektioner – den første som en indholdsfortegnelse for kapitlet, den anden for afsnittet.


Gå til toppen af afsnittet

Sektioner



Sektionerne er dem, der bærer dit egentlige indhold i form af tekster, billeder og eventuelt videoer med mere.


Der findes mange typer sektioner, fx:

  • Header.
  • Video.
  • Galleri.
  • Funktioner.
  • Priser.
  • Projekter.
  • Ydelser.
  • Artikel.
  • Slideshow.
  • Call to Action.
  • Kort.
  • Formular.
  • Logoer.
  • Teams.
  • CV.
  • Udtalelser.
  • Blog.
  • Footer.

Gå til toppen af afsnittet

Call to Action



Du skal ikke forvente at dine besøgende er sønderligt aktive med selv at finde ud af, hvordan de kommer videre i din købsproces. Du er nødt til at vejlede dem og skubbe dem lidt på vej.


Det kan du gøre med en Call to Action (CTA).


En CTA er en opfordring til at gøre en bestemt ting nu, fx:

  • Køb cyklen.
  • Læs om vores letvægts racercykler.
  • Ring til mig.

Hver side bør have mindst en CTA. CTA’erne kan stå fx som en knap i bunden af en sektion eller du kan slutte siden af med en hel sektion, der er en CTA, fx en kontaktformular.


CTA er en vigtig teknik til at flytte de besøgende fra at være passive besøgende til at være aktive besøgende i den forstand, at de flytter sig tættere på et køb. En CTA hjælper med at gøre afstanden mellem tanke og handling kortest mulig.


CTA’er er derfor meget vigtige, og uddybes i et senere afsnit her i kapitlet.


Se forsiden her på Kunstnersiden. Den har mange CTA’er – både knapper og en CTA-sektion til sidst.


Gå til toppen af afsnittet

Footer



Vigtige oplysninger som fx kontaktdata bør være på alle dine sider. Footeren er velegnet til den slags data.


Du kan sagtens have mange andre typer oplysninger, som er så vigtige, at de skal være på alle dine sider, fx:

  • Kontaktdata.
  • Åbningstider.
  • Links til dine sociale medier.
  • Links til vigtige sider.
  • Tilmelding til nyhedsbrev.
  • Akkrediteringer.
  • Bankoplysninger.
  • Link til handelsbetingelser, privatlivspolitik og cookie-deklaration.
  • Link til Trustpilot.
  • Troværdighedssymboler som E-mærket.
  • Relevante akkrediteringer.
  • Relevante brancheforeninger og netværksorganisationer.
  • Garantiordninger, fx Håndværkernes Byggaranti.

Links fra footeren bør åbne den linkede side i et nyt vindue, så de besøgende nemt kan vende tilbage til siden, de om fra.


En sektion, der går igen på alle sider, kan oprettes som en reference i nogle CMS-systemer. Det betyder, at ajourføring af sektionen kun behøves foretaget på én side – ændringerne slår igennem på alle siderne.


Se footeren her på siden. Her sluttes endda af med endnu en CTA.


Gå til toppen af afsnittet

Bannere og dialogbokse



Et banner er en slags bånd der ligger over hjemmesiden. Det vil sige at banneret skjuler faktisk noget på din hjemmeside.


Et banner bruges derfor til at gøre opmærksom på noget vigtigt. Et banner må ikke fylde for meget, og det skal kunne lukkes ved at klikke på det.


Det samme gælder dialogbokse. De bruges på stort set alle (lovlige) hjemmesider, til at gøre opmærksom på hjemmesidens brug af cookies. Det er et EU-krav, at alle hjemmesider der anvender cookies (og det gør alle), skal have samtykke før der lægges cookies på den besøgendes PC..


Bannere og dialogbokse bør kun vise sig første gang de besøgende går på hjemmesiden. De skal være væk når de besøgende går videre til en ny side på hjemmesiden, ellers bliver det noget anstrængende.


Gå til toppen af afsnittet

Pop-up's



Pop-up’s er bokse, der dukker op på hjemmesiden efter et stykke tid. De er meget anvendt til:

  • En boks til chat-dialog med fx helpdesk eller en sælger hos virksomheden.
  • En boks til tilmelding til nyhedsbreve.

De besøgende bør kunne fjerne eller minimere en Pop-up ved at klikke på den.


Gå til toppen af afsnittet
Gå til toppen af kapitlet
Gå tilbage til indholdsfortegnelsen



Kunstnersiden



Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj



21 78 33 72

mail@kunstnersiden.dk

CVR 41 93 80 80


Handelsbetingelser - Privatlivspolitik - Cookiedeklaration


Vil du også have en indbydende og sælgende hjemmeside?


mail@kunstnersiden.dk
21 78 33 72