- Velkommen
- Ydelser
- Priser
- Få svar på alle dine spørgsmål
- Den gode hjemmeside
- Eksempler
- Om Kunstnersiden
- Kontakt
Bliv synlig - Tiltræk kunder - Sælg mere
Den gode hjemmeside
Tekster og sprog
Rul direkte til afsnittet ved at trykke på et af billederne herunder
Det visuelle
Vi orker ikke at læse meget tekst. Derfor må hjemmesiden ikke se for teksttung ud.
De besøgende skal med det samme fornemme en hjemmeside der er inspirerende, spændende og overskuelig. Førstehåndsindtrykket er vigtigt.
Hvis du har meget tekst, så bør du gøre den mere læsevenlig og scanbar:
- Hav et kort resume og/eller konklusion i starten.
- Brug overskrifter til at dele teksten op i bider. Brug gerne mange overskrifter og strukturer teksten under flere niveauer af overskrifter.
- Bryd teksten op i afsnit og hav luft imellem afsnittene (white space).
- Brug billeder, videoer, citater, grafer med videre til at bryde op i teksten.
- Lav listeopstillinger.
- Hav noget der fanger de besøgendes øjne længere nede på siden (så er der noget at glæde sig til når de besøgende har fået læst så langt).
- Detaljerede uddybninger kan stå et andet sted, som du linker til. Så fylder det ikke i den primære tekst.
En tekst skal både kunne læses og skimmes, uden at den føles visuel tung.
Indholdet
Indholdet skal skabe værdi for de besøgende. Det handler aldrig om dig men om hvad de besøgende kan få ud af indholdet.
Skriv personligt, så de besøgende oplever at være i centrum. Begrebet Persona blev præsenteret tidligere – husk at bruge teknikkerne herfra. Fokusér på en konkret målgruppe – gerne en konkret person, du kan se for dig – så bliver du meget mere direkte og personlig.
Inden du skriver, er det godt først at stille dig selv disse 3 spørgsmål:
- Hvem skriver du til?
Når du kender din målgruppe, kan du fokusere på netop det, målgruppen har brug for. - Hvilket udbytte skal de besøgende have ud af det, som du skriver?
Formålet med din tekst er jo, at den skal give de besøgende værdi. - Hvad vil du fortælle? Tænk ikke ”Jeg vil skrive noget om… ”
Gør i stedet denne sætning færdig: ”Jeg vil fortælle dig at… ”
Så tvinger du dig selv til at tage stilling til - helt præcist - hvad indholdet skal være, og på modtagerens præmisser.
Undgå stavefejl og grammatiske fejl. Sådanne fejl vil støje og sende et signal om en uprofessionel hjemmeside, og dermed en uprofessionel virksomhed.
I AIDA-afsnittet i kapitlet "Tekster og sprog" skrev jeg, at brødteksten skal skabe Desire, altså købelyst. Så dette vil være dit formål med mange af dine tekster. Og husk – som jeg indledte – skriv så de besøgende får værdi.
Skab opmærksomhed
Jeg har tidligere beskrevet at formålet med overskrifter er:
- Dele dit indhold op i bidder, så indholdet er nemmere at fortære.
- Skabe struktur og bryde monotonien.
- Være øjenfangere. Vække de besøgendes appetit på at læse afsnittet.
Dette afsnit handler om det sidste punkt, nemlig at lave fængende overskrifter som skaber opmærksomhed.
En overskrift skal få de besøgende til at føle noget. Overskrifterne skal skabe mental respons, fx en oplevelse, der berører de besøgendes følelser eller tænkning.
Besøgende skal fx tænke:
- Hvad skete der så?
- Det minder mig om …
- Det er det, jeg altid har sagt.
- Det anede jeg ikke! Så har vi fået hjernen i gang.
De besøgende er ikke længere på autopilot.
Husk at et afsnit sagtens kan have mange overskrifter.
Midler til at skabe opmærksomhed
Det er betydeligt nemmere sagt end gjort at skrive gode overskrifter. Du har få ord at arbejde med, og alligevel skal overskriften sidde lige i øjet.
Nedenfor nævnes virkningsfulde midler, som du kan bruge til at skabe gode overskrifter.
Som med alt andet her i livet, så forsvinder magien, hvis du overdriver. Varier mellem midlerne – og brug kun relevante midler i situationen.
Undgå clickbait – altså overskrifter der lokker besøgende til at klikke på / læse en tekst, som ikke indeholder det lovede. En teknik Ekstra Bladet bruger meget. Det kan helt sikkert skabe læsere - men det bliver skuffede læsere, der ikke får opfyldt deres forventninger.
Stil spørgsmål
Ifølge undersøgelser reagerer den menneskelige hjerne langt stærkere på et budskab, hvis du formulerer det som et spørgsmål. Det kan flerdoble de besøgendes engagement.
Hvis spørgsmålet inkluderer ord som fx du, dig eller din, er resultatet endnu større.
Eksempel:
- Risikerer du også at miste din pensionsopsparing?
Provoker
En provokation kan få alle op på dupperne.
En provokationen kan serveres mere eller mindre elegant. Eksemplet nedenfor åbner også for de besøgendes nysgerrighed:
- Derfor må du aldrig være den bedste.
Lov løsning på et problem
Lov de besøgende en løsning på et problem, som de har.
De vil væk fra Island of Pain.
Eksempel:
- Få 10 simple skrivetricks, så dine tekster bliver læst.
Lov noget rart
Mon ikke alle gerne vil modtage noget rart. Specielt hvis det er gratis og nemt.
Vi vil over til Pleasure Island.
Eksempel:
- Jeg har flere julegaver til dig.
Gør de besøgende nysgerrige
Gør de besøgende nysgerrige efter hvad en sjov overskrift dækker over, eller nysgerrig efter at få svaret på et interessant spørgsmål.
Eksempler:
- Jeg bliver så ked af det.
- Er en kæreste overhovedet noget for dig?
Tal til de besøgendes følelser
Når du vækker følelser hos de besøgende, skal de nok læse videre.
Eksempel:
- Tør du beholde din største kunde?
Narrative fortællinger
De besøgende bliver fanget i en fortælling og vil vide, hvad der så skete. Det er et middel Søstrene Grene benytter sig af.
Det har 2 fordele. De besøgende er mindre kritisk og de husker mange flere informationer.
Eksempel fra Søstrene Grene:
- Når Clara står i køkkenet, bliver ingredienser altid præcist afmålt. Som Clara siger, så bliver det nemlig ens hver gang. Benytter De også måleskeer, som Clara gør? Måleskeer 4 stk. 8,80 kr.
Skab associationer
Når du skaber associationer, kan det minde de besøgende om relaterede ting.
Her er et eksempel hvis du sælger vanter:
- Mærkede du frosten i hænderne, da du cyklede til arbejde i morges?
Det rammer følelser. Også dem, der kører i bil, kan mærke kulden i hænderne. Man tænker desuden på sønnen på 12, der endnu ikke har fået vanter, og som cyklede i skole.
Bekræft modtageren
Bekræft de besøgende i det, de altid har sagt. Det hedder også ”Confirmation bias”.
Eksempler:
- Gluten kan skade din krop permanent.
- Man kan sagtens drikke rødvin til fisk.
Lav om på de besøgendes verdensbillede
Fortæl interessante ting, som de besøgende normalt ikke ved, og som derfor ændrer deres verdensbillede.
Eksempler:
- Fodring er farligt for ænderne.
- Der er kun 3 argumenter, der kan sælge en vare.
- Vidste du at ….
Viden bør alle virksomheder kunne give. Vi er jo fagpersoner.
Vis resultat og imødegå indvending
Fortæl de besøgende hvilket udbytte de får af dit produkt og imødegå samtidig deres indvendinger. Når indvendingerne imødegås med det samme i overskriften, er det jo lidt sværere at stritte imod:
- Slank dig 5 kilo på kun en uge uden at lide afsavn.
Indvendingen på en slankekur er jo ofte, at man ikke vil undvære den gode mad og rødvinen.
RI og RIT modellerne
Her er et sidste middel, du kan bruge til at vise resultat og imødegå indvendinger på.
Det går jeg lige en tak dybere i, for det er en konkret og systematisk metode, alle kan bruge til at skrive gode overskrifter efter.
Dårlige overskrifter
Først skal du lige se eksempler på nogle dårlige overskrifter, for at have en referenceramme til løsningerne. Disse kedelige overskrifter stammer fra en A-kasse:
- Bliv klædt på til job.
- Boost dine jobmuligheder.
Problemet med den slags overskrifter er, at ingen vågner en mandag morgen, slår øjnene op og siger til sig selv:
- I dag vil jeg klædes på til job.
- I dag vil jeg booste mine jobmuligheder.
Mennesker vågner op og tænker:
- Gid, jeg havde et drømmejob – jeg ved bare ikke helt hvad det skulle være.
- Gid jeg snart fik et job – men der er nok mange, der er bedre end mig.
- Gid jeg ikke skulle på arbejde i dag - jeg hader mit job, og aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.
Metoden
RI-modellen er ganske simpel, den skal få os til at tænke i:
- R = Det resultat de besøgende (i det her tilfælde en ledig) gerne vil opnå.
- I = Den indvending, en ledig kan have i forbindelse med at opnå sit mål.
I ovenstående eksempel kunne disse 3 overskrifter være erstatning for de 2 kedelige overskrifter:
- Sådan får du dit drømmejob – også selv om du ikke lige nu ved hvad du drømmer om.
- Sådan får du dem til at give dig jobbet, selv om du ikke umiddelbart er den bedste til det.
- Sådan kommer du til at elske det job, som du hader i dag.
Nogle gange kan du med RI-modellen skabe interesse – men der er jo stadig en indvending. Nemlig hvor lang tid tager det?
Du kan tilføje et T i ovenstående model, hvor T’et står for tid. Det er den tid de besøgende skal investere for at opnå de lovede resultater.
Vi har nemlig brug for en ramme.
Eksempel:
- På kun 4 timer: Lær at læse dobbelt så hurtigt, også selv om du allerede er en superlæser.
- Resultat:
Læse dobbelt så hurtigt. - Indvending, hvis du allerede læser hurtigt:
Kurset virker også selv om du er superlæser. - Tid:
Det kan gøres på kun 4 timer.
- Resultat:
Rækkefølgen af RIT kan altså sagtens være en anden rækkefølge.
I stedet for tid kan der være andre rammer, fx pris.
Det er ikke altid du behøver at medtage alle 3, men overvej dem altid. R kan nogle gange stå alene.
Hvis der er flere mulige indvendinger, så vælg den største.
AVIS
En anden vinkel på teksterne er at vurdere om de er relevante.
Når en journalist skal vurdere om noget stof er relevant for hans avis, bruger han AVIS-kriterierne.
Kriterierne er specielt egnet når du skriver pressemeddelelser, men du kan til en vis grad også bruge til at udvælge tekster til din hjemmeside.
Jo flere af kriterierne der er opfyldt, jo mere er teksten egnet.
Aktualitet
Teksten skal være aktuel. Det du har stående på din hjemmeside, skal stadig være gældende. Produkterne skal stadig kunne købes, beskrivelserne af produkterne skal stadig gælde. Udstillingen du omtaler, skal stadig være åben.
Også dine nyheder skal være aktuelle. En beskrivelse fra Hannover-messen sidste år er formentlig ligegyldig.
Hvis det er relevant, kan du referere til det aktuelle nyhedsbillede i omverdenen, fx til en ny undersøgelse som viser noget, du kan bruge til at fremhæve jeres produkter i din markedsføring.
Da DR’s TV-serie Sommer blev vist, var der en aktuel anledning til at skrive om demens.
Væsentlighed
Er din tekst væsentlig for din målgruppe? Ændrer den noget for dem? Giver den værdi?
Har teksten indhold nok? Spænding?
Hvis ikke, så overvej at udelade teksten.
Identifikation
Kan de besøgende se sig selv i teksten?
Beskriver du dine produkter på en måde, så de besøgende kan se de løser noget for dem?
Hvis du er en lokal virksomhed, så gør din tilstedeværelse interessant lokalt. Lokalt stof er altid vedkommende.
Sensation
Det er nok sjældent at jeres produkter kan betragtes som sensationer. Så tænk bare på, at det skal være interessant – og beskriv det interessant.
Få de besøgende til at tænke:
- Det her produkt løser bare i dén grad mit problem med ….
Sprogformer
Du ønsker at dine besøgende skal læse dine tekster og du ønsker at fastholde dine besøgende. Det kræver at du bruger et sprog, som blandt andet er nemt at læse.
En gang prædikede man, at der var forskel på det talte og på det skrevne sprog. I dag er tendensen, at det skrevne skal være lige så mundret som det talte.
Undgå derfor at skrive opstyltet eller i kancellistil. Du skal ikke skrive omstændeligt, indviklet, unaturlig, svulstig og selvhøjtidelig og du skal ikke foregive at befinde sig på et højere niveau end du faktisk gør.
Modsat må du heller ikke tale ned til dine besøgende ved fx at oversimplificere, forklare enkle ting i detaljer med mere.
Skriv i øjenhøjde! Skriv til de besøgende som ligeværdige partnere.
I dette afsnit får du en række gode råd til sproget. Det er svært at leve op til det hele, og der vil altid være konkrete tilfælde, hvor du må gå på kompromis.
Afsnittet her handler om alle slags tekster. Der kommer senere et afsnit om salgstekster.
Skriv aktivt
Skriv aktivt – skriv i nutid:
- Skriv ikke Få din egen … men skriv Her får du ….
- Skriv ikke Vi kan tilbyde … men skriv Vi tilbyder … eller endnu bedre Du får ….
Et eksempel mere:
- Der skrives meget om arbejdsløshed.
Det er en passiv sætning. Ingen ved hvem, der skriver. Skriv i stedet:
- Aviserne skriver meget om arbejdsløshed.
I passive sætninger slutter verberne ofte med S, fx skrives, køres, lyttes. Undgå det.
Skriv ”du” i stedet for ”jeg”
Du skal have fokus på de besøgende. For dem er det mere interessant hvad de får ud af din hjemmeside end hvad du giver.
Eksempler:
• Vi kan tilbyde dig et gratis medlemskab den første måned.
• Du får gratis medlemskab den første måned.
Den anden sætning fokuserer på modtageren i stedet for på afsenderen. Og det er jo modtageren, der er den interessante for dine besøgende. Sørg for at dine besøgende kommer i centrum. Så bliver det nærværende.
Det bliver også nemmere for dig at fokusere på nytteværdien for de besøgende, når du skriver Du.
På samme måde skal du undgå Mig og Vi.
Undgå ”Man”
Man og Folk er som regel nogle rigtige mennesker. Skriv hvem det er. Eksempler:
- Man ser ofte farveløse hjemmesider.
- Jeg ser ofte farveløse hjemmesider.
Den anden sætning er ikke så floskelagtig – den er mere troværdig.
Hvis du med Man mener de besøgende, så skriv Du. Så føler de besøgende, at det er en personlig henvendelse, og I bliver derfor mere forbundne.
Skriv personligt
Skriv som om du skriver til din persona. Brug de besøgendes sprog og dermed de ord, som de vil bruge.
Få din personlighed frem
Din personlighed må godt skinne igennem i dine tekster.
Skriv som du taler. Hvis du er festligt anlagt, så skriv morsomt og festligt. Hvis du er omsorgsfuld, så lad det skinne igennem, at du er klar med et lyttende øre.
Sætningsopbygninger
Glem din gamle dansklærer lidt.
Du har sikkert lært en masse regler om fx sætningsopbygninger. Fx at en sætning ikke må starte med og eller men. Men det er der jo masser af sætninger der gør i det virkelige liv, fx denne sætning.
Du kender denne sætning:
- Og hvad mener du så med det?
Den starter med Og. Prøv at sige sætningen uden Og. Kan du høre, at sætningen står meget skarpere, når den starter med Og?
Brug derfor sproget, så du rammer dine besøgende på deres banehalvdel. Det er dem du skriver til på din hjemmeside – ikke din dansklærer.
Husk også, at du ikke kan gøre alle tilfredse. Du kan ikke skrive til alle. Du skal skrive til din målgruppe – din persona. Er din persona meget snerpet, så skal du skrive helt grammatisk korrekt – sådan ser hendes banehalvdel nemlig ud.
Talord
Min dansklærer lærte mig, at alle tal til og med 20 skal skrives med bogstaver, fx Syv og Tretten.
Undersøgelser viser bare, at det er nemmere at læse tal når de skrives som tal, altså 7 og 13.
Det er så op til dig at vurdere, om din målgruppe foretrækker at teksten er let at læse, eller de foretrækker, at du skriver grammatisk korrekt.
Du må nemlig ikke undervurdere det, at mange mennesker bliver forstyrret i læsningen, hvis de finder fejl. De bliver en smule irriterede, og så flytter koncentrationen sig væk fra teksten og læsehastigheden går ned.
Skriv konkret
Gør sproget billedligt. Brug konkrete hændelser, konkrete navneord og noget de besøgende kan se for sig.
Undgå således et højt abstraktionsniveau som i Lækker forplejning. Skriv i stedet konkret hvad du mener med den lækre forplejning, fx:
- Økologisk landpostej af fasan og valnødder med friskpresset appelsinjuice til.
Du må meget gerne pensle det ud, så der kommer rigtig mange billeder.
Sænk lixtallet
Lixtallet er et mål for en teksts sværhedsgrad, beregnet ud fra antallet af ord pr. sætning og antallet af lange ord.
Hvor højt et lixtal dine besøgende kan kapere, afhænger af hvem de er. Er lixtallet for højt i forhold til din målgruppe, står de af.
Selv om din målgruppe er professorer, så er der intet forgjort i at holde lixtallet lavt.
De 2 næste delafsnit beskriver hvordan.
Undgå sammensatte ord
Mange af de lange ord er lange, fordi de er sammensatte ord, som vil kunne opdeles, ved at ændre din sætningsformulering.
Ja, du har ret. Sætningen ovenfor bør skrives bedre. Jeg prøver igen:
- Mange af de lange ord er lange, fordi ordene er sat sammen af flere ord, som vil kunne deles op, ved at formulere din sætning lidt anderledes.
Skriv korte sætninger
Også lange sætninger, kan være svære at læse. De besøgende taber næsten pusten, for der er ingen pauser. Hver gang en sætning har mere end 2 kommaer, så overvej om den kan deles op.
Det gælder også ovenstående (forbedrede) sætning, som i stedet kan lyde:
- Mange af de lange ord er lange, fordi ordene er sat sammen af flere ord. De vil kunne deles op, ved at formulere din sætning lidt anderledes.
Også indskudte sætninger er svære at overskue. Og de er tit unødvendige. Skriv eventuelt to sætninger i stedet.
Kom til sagen
De besøgende er utålmodige – det kan du godt regne med. Forskning viser, at vores evne til at fastholde opmærksomheden er faldet fra 12 sekunder i 2000 til 8 sekunder i 2018. Du har altså ikke ret lang tid til at fange de besøgendes opmærksomhed og interesse i sådan en grad, at de gider læse videre. Så kom til sagen.
En metode til det kan være at bygge siderne op som en avisartikel:
- Fængende overskrift.
- Sigende underrubrikker, altså underoverskrifter.
- Vigtige / fængende ting tidligt i teksten. Fx starte med konklusionen.
- Billeder.
Bland ikke ting sammen – de besøgende skal kunne forstå hensigten med hver enkelt side på 2-3 sekunder. Besøgende har ikke tålmodighed til at sætte sig ind i for komplekse ting.
Pas på med fremmedord, fagord og specialudtryk
Du skal være rimelig sikker på, at de besøgende forstår dine ord. Og selv hvis de gør, så bliver teksten tit tungere at læse med mange fremmed- og fagord.
Fremmed- og fagordene er problematiske på flere måder:
- De besøgende forstår sandsynligvis ikke alt det, du skriver.
- De besøgende skal koncentrere sig unødig meget for at forstå, hvad de tror, du mener.
- De besøgende bliver usikre på indholdet.
- De besøgende føler ikke, at du taler netop til dem.
- De besøgende tvivler på, at du reelt kender dem, deres hverdag og deres problemer. For hvis du gjorde, hvorfor fokuserede du så ikke på det i stedet for at forvirre dem.
Nogle gange kan det være nødvendigt at bruge et fagord, for at være præcis i kommunikationen. Men så skal du samtidig forklare ordet.
Undgå selvfølgeligheder
Undgå tillægsord og sætninger som:
- Vi har en god service.
- Vi leverer altid kvalitet.
- Vi har et højt kvalitetsniveau.
- Vi leverer til tiden.
- Vi har konkurrencedygtige priser.
- Vi lytter til kunden.
Det siger jo ikke noget. Det er ren gejl. Det er vel selvfølgeligheder som alle har? Har du nogen sinde set nogen skrive følgende?
- Vi har ikke en god service?
Desuden er sætningerne så misbrugte og slidte, at de absolut ikke har nogen værdi længere.
Vær i stedet konkret ved at skrive, hvordan servicen er god. Fx at I har døgnåbent, svarer indenfor 2 timer, …
Du kan lave "Ikke-testen" på dine statements ved at sætte ordet Ikke ind. På den måde kan du hurtigt se, om dine statements har indhold eller det bare er tom snak der skal imponere nogen.
Hvis du sætter Ikke ind i den sidste sætning i listen, så står der:
- Vi lytter ikke til kunden.
Det giver ingen mening, så det statement duer ikke.
Hvis du sætter Ikke ind i:
- Vi har døgnåbent.
Så står der:
- Vi har ikke døgnåbent.
Det kan jo godt hænde, så du må godt skrive at I har døgnåbent.
Undgå klichéer
Pas på med klichéer. De virker banale og forslidte.
Du prøver måske at virke frisk med en moderne talemåde, men talemåder ændrer sig hastigt og bliver hurtigt banale og trivielle – eller endnu værre – gammeldags. Talemåder ændrer også hurtigt betydning.
I 2019 opstod udtrykket Ok, boomer. Boomer henviser til de mennesker, der er født i babyboom-generationen 1946-1964. Altså den lidt ældre (og bedrevidende og privilegerede) generation.
De unge bruger udtrykket Ok, boomer der bedst kan oversættes med:
- Ok, den er god med dig, der er en del ældre.
Hvis du bruger udtrykket for at virke frisk, kan du risikere at udtrykket allerede er blevet gammeldags, inden du har fået det skrevet. Eller at udtrykket har ændret betydning til:
- Ok, den er god med dig, dit gamle fjols.
Så er udtrykket endnu mere nedsættende, og de besøgende kan hurtigt komme til at tage afstand til dig i disse krænkelsestider.
Undgå forkortelser
Undgå normalt forkortelser og skriv i stedet ordene helt ud, fx:
- Kroner.
- Med hensyn til.
- I forhold til.
- Med andre ord.
- Angående.
- Blandt andet.
- Med mere.
- Cirka.
- Og så videre.
Det er mere læsevenligt. Fx er en undtagelse.
Undgå fyldord
Fyldord kan som regel undværes. Der er fx:
- Der er.
- Jo.
- Naturligvis.
- Selvfølgelig.
Fjern fyldordene og gør teksten mere læsbar.
Vær præcis
Skriv så kort og præcist som muligt. Så spilder du ikek de besøgendes tid.
Kohærensmarkører
Kohærens betyder logisk sammenhæng. Kohærensmarkører er ord som:
- Derfor.
- Dermed.
- Fordi.
- Og.
- Så.
- Men.
- Hvilket betyder.
- Det betyder at …
Kohærensmarkører er ord, som forbinder teksterne. De har 2 formål:
- At gøre teksten lettere at læse.
- At få teksten til at synes mere sandfærdig.
Eksempel:
- Han øgende salget med 25 %, fordi han begyndte at skrive emotionelle tekster.
2. del af sætningen legitimerer således den første del af sætningen.
Undgå for mange gentagelser
Pas på med at bruge bestemte ord for mange gange, fx ordet Gratis. Det kan hurtigt se ud som om det er en discountbutik.
Brug af gåseøjne
Gåseøjne - ” - hedder også anførselstegn og citationstegn.
Vi skriver tit ord og sætninger i gåseøjne for at indikere, at vi ikke mener det i sin bogstaveligske forstand, fx fordi vi bruger ironi eller sarkasme:
- ”Præmien” for at være ærlig var en fyring.
Det er en uskik og kan gøre din tekst upræcis og den kan misforstås. Skriv hvad du mener i stedet for.
Gåseøjne må bruges til:
- At vise at du her har inddraget andres tekst i din.
- Markere titler
- Markere citater.
- Markere ord eller sætninger, som du beskriver, fx som her:
- Undgå ordet ”man” i dine sætninger.
- Undgå ordet ”man” i dine sætninger.
Hvis en titel er på kun 1 ord, er det nok at skrive titlen med stort. Så behøver du ikke gåseøjne.
Markeringer af ord kan også gøres ved at sætte ordet i kursiv i stedet for at bruge gåseøjne. Så er det nemmere at skelne fra titler og citater.
Don’t tell me – show me
Denne tekst har 2 problemer:
- Vi er dygtige til at lakere biler.
De 2 problemer:
- Du konkluderer på de besøgendes vegne. Konklusionen bør du overlade til de besøgende selv. Det vil skabe større overbevisning.
- Det er kun en påstand, du leverer intet bevis.
En måde du kan lade de besøgende selv konkludere, om I er dygtige, er ved at skrive, hvad I rent faktisk gør:
- Vi bruger superlakken … som sprøjtelakeres i 2 lag hvorefter vores testrobot med sonarlyd gennemgår kvaliteten centimeter for centimeter.
Det bedste er at vise – altså bevise – at I er dygtige. Der er flere muligheder:
- Nogle lakerede biles vises på billeder – måske endda biler i brug.
- Anbefalinger fra jeres kunder.
- Video der viser processen og resultatet.
- Referencer til store kunder, der får lakeret biler hos jer.
Brug humor
Et grin er altid godt. Desuden løsner humor op i forhold til kommunikationen, da teksterne så synes mindre højtidelige.
Brug humor med omtanke:
- Humor kan ødelægge indtrykket af seriøsitet. Humor vil nok ikke virke i Danske Banks låneberegner eller for en bedemand.
- Humor kan misforstås, især den ironiske eller sarkastiske humor.
- Brug ikke humor, der hænger enkeltpersoner eller grupper af personer ud.
- Brug ikke humor, hvis det ligger dig fjernt.
Gør de besøgende nysgerrige
Du kan bruge formuleringer som overgange mellem tekster, som gør de besøgende nysgerrige, og giver dem lyst til at læse videre.
Eksempler:
- Prøv at se her.
- Lad mig forklare.
- Tænk over det et øjeblik.
- Men der er mere end det.
- Min pointe er…
- Forestil dig hvad det betyder for dig.
- Kan du se hvad jeg mener?
- Hold fast et øjeblik, så skal jeg forklare …
Cliffhangers
Cliffhangers handler også om at gøre dine besøgende nysgerrige – det er bare på en lidt mere udspekuleret måde.
En cliffhanger er en spændende afslutning på et afsnit i en tv-serie eller på en fortsat roman i et ugeblad. Gerne hvor hovedpersonen efterlades hængende på en klippekant i det yderste af neglene - deraf navnet.
En cliffhanger kan også være en kort spændende annoncering af, hvad der sker i næste afsnit, hvad du kan læse i næste nyhedsbrev og så videre.
De af os, der kan erindre TV-serien Skum kan huske, at hvert afsnit sluttede med en speaker, der stillede nogle spørgsmål - noget i denne retning:
- Er Burt i virkeligheden ikke Burt?
- Vil Alice efterlade babyen hos Jodie?
- ...
- Disse og mange andre spørgsmål vil blive besvaret i næste episode af Skum.
I en TV-udsendelse i USA indskød Dr. Phil en bemærkning før hver reklamepause, a la:
- Susan er 10 år og vil have botox. Efter pausen fortæller hendes mor, hvorfor hun synes det er ok.
- Plus et kort klip der også viser noget der forarger, lokker, fascinerer eller lignende.
Ideen er, at man gør sit publikum så nysgerrige, at de også ser næste afsnit i TV, køber næste uges ugeblad, læser næste nyhedsbrev og så videre.
Man efterlader sit publikum med et ubesvaret spørgsmål, afslører noget, som folk gerne vil høre svaret på. Der er nu noget i hjernen, der mangler svar!
Teknikken kan også bruges på din hjemmeside til at introducere noget spændende, der kommer lidt senere i teksten eller i næste kapitel.
Påvirkninger
FFF
Der er 3 steder, hvorigennem du kan påvirke de besøgende:
- Fornuften, altså hjernen.
- Følelserne, altså hjertet.
- Fornemmelsen, altså maven.
Mennesker handler langt oftere på baggrund af følelserne end på baggrund af fornuften.
Eksemplerne i dette kapitel handler alle om at påvirke følelserne.
2 islands
Som udgangspunkt er der 2 ting, der kan få mennesker til at flytte sig / til at handle:
- Pleasure Island:
Det er et sted vi gerne vil hen, der er rart at være. - Island of Pain:
Det er en brændende platform, et sted vi gerne vil væk fra.
Hvis en kunde skal købe en virksomheds produkter, skal han opleve enten at modtage noget behageligt eller ønskeligt – symboliseret med Pleasure Island. Eller kunden skal opleve at få en løsning, der får ham væk fra nogle problemer – symboliseret med Island of Pain.
En kro, der lokker med et spændende weekendophold med wellness, vil typisk markedsføre sig med Pleasure Island ved at vise alt det lækre, der indgår i sådant et kroophold.
Et konsulentbureau, der sælger fx pensionsrådgivning, vil typisk markedsføre sig med Island og Pain. Altså forklare, at de besøgende fx kan tabe mange penge, hvis de ikke rådfører sig med bureauet omkring sin pensionsopsparing.
En behandler, fx en kiropraktor, kan bruge begge Island (også samtidig). Han kan både forklare hvilke genvordigheder de besøgende vil opleve, hvis de ikke får gjort noget ved den smertende ryg, og hvilke lyksaligheder de vil opleve, når de bliver fri for rygsmerter.
Det er generelt lettere at få mennesker til at bevæge sig væk fra Island of Pain end at få dem til at bevæge sig mod Pleasure Island.
Psykologiske salgstriggere
Mennesker køber oftere pga. følelser end fornuft. Derfor skal der bruges psykologiske salgstriggere.
De psykologiske salgstriggere skaber alle stærke følelser. De kaldes også emotionelle triggers.
Triggerne rammer en nerve eller vækker bestemte følelser hos de besøgende. Fx noget han gerne vil væk fra (fx stress, utryghed, røde tal) eller noget han gerne vil hen imod (fx mere tid til familien, et lykkeligere liv, tjene flere penge).
Følelser er således en stærk drivkraft, der spiller en stor rolle i købsprocessen. Her er de 7 største følelser, der får folk til at tage dankortet frem:
1. Grådighed
Vi vil ha’ mer’, mer’, mer’… Og mer´ vil ha´ mer´. Og allerhelst mere end naboen og alle de andre.
Din salgstrigger kan være at fortælle om knaphed, så de besøgende bliver angste for at gå glip af noget.
Ord som vind, rabat og gratis er gode her:
- Tilmeld dig i dag inden kl. 15 og vind et kroophold for 2.
- 50 % rabat indtil kl. 16.
- Tag 3 betal for 2 så længe lager haves.
- De 5 første kunder får 50 % rabat.
- De første 10 tilmelde modtager undervisningsmaterialet gratis.
2. Frygt
Vi har en generel frygt for at miste. Miste noget vi allerede har eller miste muligheden for at få noget.
Din salgstrigger kan være at tilbyde sikre løsninger:
- Undgå at miste hele din opsparing på usikre pensionsordninger.
- Vil du være den eneste der ikke får mindst 10 i karakter?
3. Forfængelighed
Vi polerer vores ego og stræber efter ting, der får os til at tage os godt ud i egne og andres øjne.
Din salgstrigger kan være:
- Læs om make-uppen, der får dig til at se 10 år yngre ud.
4. Skyld
Vi har brug for at retfærdiggøre vores handlinger og vide, at det vi gør, er ok.
Din salgstrigger kan være:
- Derfor kan vi alle lide junkfood efter en glad aften.
5. Eksklusivitet
Vi ønsker at være bedst og først, hvilket får os til at søge efter de nyeste produkter, smarteste løsninger, raffinerede gadgets med videre. Her sælger virksomheden til dem, der gerne vil tilhøre denne gruppe.
Dine salgstriggere kan være:
- Eneste bil på markedet med glastag.
- Skoen til golfentusiasten, der ikke behøver spørge Hvad koster den?
6. Vrede
Følelsen af at blive udnyttet eller uretfærdigt behandlet vækker et ønske hos os om at få oprejsning / retfærdighed.
Din salgstrigger kan være:
- Læs hvordan du sætter din inkompetente leder på plads uden at blive fyret.
7. Forløsning
Vi higer efter løsninger på vores problemer og udfordringer.
Din salgstrigger kan være:
- Endelig en 100 % effektiv kur mod tømmermænd.
Nogle følelser er mere oplagte at vække end andre, når du som virksomhed vil promovere dit produkt.
Du får lige 6 relevante følelser mere, der får folk til at tage dankortet frem:
8. Tvivlen
Tvivlen er i familie med frygten.
Din salgstrigger kan være:
- Er du helt sikker på at du vil gå glip af ….
9. Tilhøre en gruppe
Vi er et flokdyr og ønsker et tilhørsforhold.
Din salgstrigger kan være:
- Elsker du også portugisisk rødvin?
10. Social proof
Vi vil godkendes af andre. Vi vil ikke skille os ud eller løbe en unødig risiko.
Dine salgstriggere kan være:
- Gør som 1.000 andre af vores kunder ….
- Claus Meyer anbefaler vores fantastiske støbejernsgryde.
- Vores mest populære X er igen på lager.
- 40 % af vores kunder køber denne lygte.
11. Drømme
Vi har alle ønsker og drømme. Du kan vise os vejen til at opnå drømmene.
Din salgstrigger kan være:
- Sådan taber du 5 kg helt uden at lægge dine kostvaner om.
12. Tryghed
Vi bryder os ikke om at føle os usikre.
Dine salgstriggere kan være garantier og gennemtestede løsninger:
- Fuld tilfredshed eller pengene igen.
- Prisgaranti.
13. Flawsomeness
Vi anerkender virksomheder, der fremstår ærlige.
Din salgstrigger kan være:
- Først tænkte vi på at brænde disse fejlindkøbte jakker. Så tænkte vi på, at du måske kan bruge en i haven.
Ord der trigger følelser
Herunder er en liste over ord, der er gode til at vække eller forstærke bestemte følelser hos de besøgende. Men brug ordene med måde. Ordene:
Gratis Professionel Nu Tilbud Garanti Simpel Ny Forbedret Kraftfuld Stor Succesfuld Hemmelighed Populær Introducere Nyttig Enorm Pludselig Personlig Overleve Praktisk Fokus Afsløre Sandhed Formue Eksklusiv Værdifuld Ubegrænset Største Gave Absolut Interessant Udfordring Løfte Skæbne Ægte Bemærkelsesværdig Forestille Råd Ultimativ Usædvanlig Bundlinje Hjælpe Hemmelighed Gigantisk Pioner Testet Afprøvet Perspektiv Begrænset Attraktiv Livstid Konkurrencedygtig Laveste Autentisk Præsentere Gennembrud Troværdig Fantastisk Komplet Chance Forbløffende Let Godkendt Fundamental Sensationel Besættelse Middelmådig Kompromis Innovativ Vækst Smuk Hurtig Revolutionerende Fortrolig Enestående Nem Færdighed Sikkerhed Unik Ekspert Efterspurgt Viljestyrke Udnytte Fantasi Underlig Mærkelig Forbigået Frydefuld Mirakel Magisk Kærlighed Belønning Muligheder Direkte Udvalgt Håndplukket Teknologi Speciel Haster Ankommet Farverig Energisk Lovende Stræben Misundelse Nysgerrighed Tvivl Lidenskab Kærlighed Udødelighed Underholdning Vrede Kompetenceudvikling.
Salgsdrivere
Emnet lapper lidt over ”Psykologiske salgstriggere”. Forskellen er blot, at salgsdrivere er dit afgørende punch, som du slutter af med lige før købsknappen:
- Bonus:
- Få samtidig denne e-bog gratis.
- Gratis instruktør den første uge.
- Gratis forsendelse.
- Få samtidig denne e-bog gratis.
- Rabat:
- Spar momsen ved køb i webshoppen.
- Spar momsen ved køb i webshoppen.
- Knaphed:
- De første 10 tilmeldte får hotelopholdet gratis.
- Gratis fyraftensseminar. Vi har kun 12 pladser tilbage.
- De første 10 tilmeldte får hotelopholdet gratis.
- Tidsbegrænsning:
- Tilbuddet udløber i morgen onsdag kl. 16.
- Tilbuddet udløber i morgen onsdag kl. 16.
Salgsdriveren Tidsbegrænsning skal du næsten bruge hver gang. Du vil jo have de besøgende til at handle lige nu, ellers er der risiko for at de glemmer det.
Brug kun 1 salgsdriver udover Tidsbegrænsning. Blandes de andre, bliver det for komplekst at kapere.
Hvad er der galt?
Hvad er der galt når folk ikke reagerer på dine triggere?
Der er 7 hovedårsager til, at de besøgende ikke reagerer på dine psykologiske salgstriggere. Det kan også være en kombination af nedenstående grunde:
- Fordi de besøgende ikke forstår hvad du tilbyder.
Her skal du være mere præcis omkring dine produkter og deres afgrænsning. - Fordi de besøgende ikke forstår behovet.
Her skal du arbejde mere med følelser. - Fordi de besøgende ikke kan se deres udbytte af det.
Du er ikke specifik nok. Fx skriver du Opnå en indre ro. Men hvad betyder det?
Af nedenstående 2 artikler, er der ingen der læser den første, men mange, der læser den sidste:- liv en bedre mor.
- 6 tegn på at du ikke er en god mor.
- liv en bedre mor.
- Fordi de besøgende ikke tror på dit produkt.
Du skal arbejde mere med dit produkts udbytte og hvordan det adskiller sig fra konkurrenternes produkter. - Fordi de besøgende ikke tror han selv kan bruge det / få succes med det / gøre det / lære det. Fx tror han ikke, at han kan lære at synge.
Du skal arbejde mere med at imødegå indvendinger. - Fordi de besøgende ikke synes de har råd til det.
Brug ordet Investering i stedet for Pris, Udgift og Omkostning. Forklar hvor hurtigt investeringen har tjent sig hjem.
Du kan også sætte prisen i perspektiv:- Beløbet svarer til 1 cafe latte om ugen i et år.
- Beløbet svarer til 1 cafe latte om ugen i et år.
- Fordi de besøgende ikke vil have det lige nu.
Fortæl sagligt om konsekvenserne ved at vente eller sæt tiden i perspektiv:- Tab 5 kg i år eller 15 kg til næste år.
- Tab 5 kg i år eller 15 kg til næste år.
Ideen med storytelling
Hvad er storytelling
Storytelling er en speciel måde at formidle information på, hvor budskabet præsenteres som en historie eller et eventyr.
Byggestenene er stadig overskrifter og tekster, hvori du bruger sprogformerne. Der kan også være billeder.
Storytelling er et marketingredskab og en overtalelsestaktik, der bruges til at visualisere et marketingbudskab og illustrere en pointe.
Formål
Formålet med storytelling er at få de besøgende til bedre at forstå, huske og reagere på en marketingstimulus.
Med en historie fanger du de besøgendes opmærksomhed og skaber en spænding, som fastholder dem frem til forløsningen eller klimakset.
Dermed er storytelling godt til at få en pointe frem.
Fordele
Storytelling har disse fordele rent markedsføringsmæssigt:
- Budskabet og moralen siver lettere ind ved hjælp af en historie, fordi de besøgende – i og med at de føler sig engageret og underholdt – har sænkede parader.
- Historien vækker følelser hos de besøgende, som aktiverer deres hjerner og gør dem mere engagerede i de budskaber, og det er med til at lagre budskabet i langtidshukommelsen. I den modsatte ende af spektret finder vi PowerPoint-præsentationen fyldt med faktuelle tekster, tal og grafer.
- En historie forleder hjernen til at tro, at begivenhederne sker for os selv, og denne enorme hjerneaktivitet får os nærmest til at føle det samme, som personerne i historien. Dermed bliver historiefortælling et fremragende middel til at påvirke tanker og adfærd hos de besøgende.
- Kunder vil gerne kunne viderefortælle spændende historier om det, de har købt eller om personen eller virksomheden, de har handlet hos.
Hvor kan storytelling bruges
Storytelling kan bruges både til at præsentere dig og virksomheden, og til at præsentere produkter.
Det er dog vigtigt, at historierne er relevante for de besøgende. Og selvfølgelig at historierne er spændende.
Dig og virksomheden
Storytelling kan bruges til fx at:
- Fortælle din historie om, hvordan du blev selvstændig / kunstner / foredragsholder med mere. Spændende udfordrende hændelser undervejs er næsten altid interessante.
- Fortælle virksomhedens historie, fx hvordan virksomheden opstod, hvordan det har forandret sig, underholdende hændelser med mere.
Produkter
Du kan blive inspireret af Søstrene Grene, som har små fortællinger om mange af deres produkter.
Storytelling kan bruges til fx at fortælle:
- Hvordan produkterne produceres.
- Hvordan råmaterialerne udvindes.
- Hvordan produkterne kan bruges.
Teknikken i storytelling
Storytelling i verdensklasse er ofte bygget op om følgende komponenter, man også kender fra eventyr:
- Et tema - gerne enkel i sin form.
Det kan være de slankepiller din virksomhed sælger. - Et spændende komplot eller en nervepirrende intrige.
De genvordigheder din hovedperson og helt – som bør være din kunde – har været igennem grundet hans overvægt. - Et rigt sprogbrug, med masser af farve, følelse, dramatik, spænding og fare.
- "The usual suspects" – altså arketyperne:
- En helt (typisk din hovedperson):
Din overvægtige kunde. - En skurk (din hovedpersons største udfordring):
Skurken er ikke nødvendigvis et menneske. Skurken er den udfordring, din hovedperson har. Her er skurken de overflødige kilo, som hovedpersonen ikke kan få bugt med. - Hjælpere:
Dig og det, du sælger, altså slankepiller.
- En helt (typisk din hovedperson):
- Udfordringerne/prøvelserne/testen:
Din kundes udfordringer og kvaler indtil han til sidst finder dine slankepiller. - Belønningen (ligesom prinsessen og det halve kongerige):
Din kundes lykkelige liv efter han er sluppet af med de overflødige kilo.
Det lyder banalt, men det virker!
Bemærk at du ikke selv skal agere helten. Det er langt mere klædeligt, at din hovedperson – altså kunden – er helten. Du er bare hjælperen.
Kunstnersiden
Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj
21 78 33 72
mail@kunstnersiden.dk
CVR 41 93 80 80
Handelsbetingelser - Privatlivspolitik - Cookiedeklaration
Vil du også have en indbydende og sælgende hjemmeside?